Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1034
ROMSDAI.S AMT.
menneske hos os, det kunde straks baade gaa og snakke; hvad
de talte indbyrdes, kunde hun ikke forstaa, men naar de talte
til hende, brugte de vort maal , hendes husbonde reiste tre
gange hver uge til Bergen med en jagt, ladet med fisk og smør,
og hver reise frem og tilbage tog en dag , alle de i fjeldet boende
brugte sjøen ligesom bønderne til havs gjør her, og fik
mangfoldig fisk af alle slags; de tog korn fra bønderne, og naar de
gjorde det, skabte de sig i lignelser som bjørne, ulve, ræve etc.
De havde ogsaa kirke og præst i fjeldet, og samme præst boede
efter hendes skjøn omtrent to mile derfra, hvor hun tjente; hun
var og fire gange med til kirken, og naar de kjørte til kirkerne,
var der kun en hest for slæden, hvorpaa sædvanlig sad 16 ä 18
folk; hesten gik hele veien i fuldt rend; præsten i fjeldet var af
samme skabning som de andre mandfolk, men havde en stor
cabus dragen ned over hovedet, saa hun ikke kunde se hans
ansigt, folkene der gik ogsaa til alters, men naar præsten
meddelte dem sakramentet, gik han altid mod solen; samme præst
forlangte, at hun skulde læse for sig, og da hun begyndte, bad
han hende tie stille, han vilde ikke høre tale om den store mand,
og dermed gik han bort; hendes arbeide var sædvanlig at, væve
og spinde, deres fæ vogtede hun i to dage, og den ene dag blev
hun seet af Anne Olsdatter Holm, hvilket skede hosten, efterat hun
om vaaren blev borte; deres tallerkener, fade, bord og bænker var
alle af sten, deres spise var ligesom hos bønderne her kjød,
flesk, smør og ost etc., undtagen at de brugte ikke grød eller
suppe. Aarsagen til sin tilbagekomst foregav hun at være den,
at hun ikke vilde have sin husbonds son ; for dette og fordi hun
læste, handlede madmoderen ilde med hende, og da hun ikke
med hug og slag kunde tvinges til at ægte sønnen, blev hun
ganske nøgen udkastet af fjeldet, men hvor det skede ved hun
ikke. Siden kom hun hjem til sin fader, og efter hans og andres
beretning er hun nu ved sin fulde fornuft.
Om folk, som er bergtagne, er der mange beretninger:
Gaarden Snøva ligger høit oppe fra elven, og der holdt
huldrefolket gjerne til. Engang blev en treaarsgammel gut John
bergtagen, medens han en dag legte med nogle andre børn ude paa
tunet. De forsøgte at mane gutten ud igjen ved evangeliebogen,
ved salmesang og ringning med kirkeklokkerne. Intet hjalp, og
saa forsøgte man at kalde den onde til hjælp ved eder og
forbandelser, og det hjalp; gutten kom paa samme sted, hvor han
forsvandt. Det var regn og det var sølet i tunet, men gutten
var ren og tør. Han havde været hos de underjordiske, og der
havde han faaet sild og ben. John voksede op og blev en svær karl.
Omtrent midt i Frølandsdalen ligger en stor ur, kaldet
Klokkeureu, fordi man engang bragte en kirkeklokke didhen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
