Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1038
ROMSDAI.S AMT.
Puken og stensækken.
Puken blev en gang sat til at sanke op al stenen, som findes
i Rindalen. Han plukkede fuld en stor sæk, tog den paa ryggen
og lagde i vei op gjennem dalen, saa det skranglet i stensækken.
Han havde tænkt at tømme den et sted i Meldalen. Men da
han kom op paa Rindalsskogen, revnede sækken, og al stenen
faldt ud, saa der blev en ur med kampesten. Den kan endnu
sees tydelig. Puken blev da modløs, tog sækken under armen
og tog korteste veien hjem.
Utburd er egentlig et barn. som er baaret ud eller lagt ud for
at dø; senere brugtes det om børn, som døde udøbte og blev
begravet udenfor kirkegaarden, og derhos er det blevet et spøgelse,
som plager folk paa veien.
Udbore er, skriver Strøm, saadanne væsener, som har sin
oprindelse af myrdede born ; de skal skrige meget hæsligt, og
holder til i bratte fjelde.
Utburden.
(örsten.)
Utburderne er gjengangere af børn, som er fødte i
dølgs-maal og dræbt af sin moder. Utburden har for skik at lægge
sig paa ryggen af folk, og den kan gjøre sig saa tung, at en
voksen kar kun med møie kan bære den. Stikker man bag paa
ryggen med kniv, saa høres ligesom et barneskrig, eller som naar
det knirker i en tor skindbukse. Men kommer en paa ager eller
hævdet jord, forsvinder utysket.
Gamle Ola Neset havde været paa Øyralandet en høstdag.
Han havde meget at udrette, saa det var nat og blev mørke, før
han tog paa hjemveien. Da han kom udom Haukaasen, følte
han det, som noget tungt lagde sig paa ryggen. Ikke netop saa
tungt med det samme; men det. blev lidt efter lidt tyngre, saa
han sank sammen, og holdt paa at sige i knæ. Han tog bag sig
med haanden. Da klynkede det som et nyfødt barn, og det
knirkede som i tørt skind. Ola blev saa forskrækket, at han
næsten ikke sansede sig mer. Han gjorde et hop og faldt paa
hovedet ned i en ager. Da var det, som byrden var strøget af
han: med en gang. Men han var saa træt, at havde han ikke
faaet et krus øl af Aase-Jo, da han gik forbi der, saa havde han
knapt nok orket at naa hjem.
Bern-Æli, som jagede utburden
(Haddal.)
Bern-Æli var en gammel budeie, som i mange aar tjente
paa Hauset i Ulstein, men hun stammede fra Haddal. Hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
