Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1039
seet utburden saa mangen god gang. En kvæld, da hun kom
ned i fjøset og skulde melke, sad utysket paa ryggen af en ko
og holdt paa at slaa koen, saa den stod og skalv. Bern-Æli
forstod godt, hvad det var; for hun vidste om, at der en gang langt
borte i tiden var kommet afdage et barn der i fjøset. Hun tog
først fjøsspaden og kastede efter utysket. Det flyttede sig blot
bort paa en anden ko. Da tog sinnet Bern-Æli. «Vil du sjaa
til ha deg ut, ditt fantepakk! skreg hun, trev sopelimen og slog
til det i mørket. Ja, da kven det, som naar en unge faar
ordentlig ris, og ud for det gjennem lugedøren. Bern-Æli fik bare en
gløtt af det; for hendes øine saa det ud som en blaastribet barnesok.
Nøkken er et væsen, som især opholder sig ved elvene, hvor
den menes at trække af med folk og omkomme dem, skriver Strøm.
Nøkken bor helst i vand og tjern, i elve og store fosser.
Han har hoved som en gammel mand med vasgrønne øine, høie
ører og sidt tavset skjæg, som vandet drypper af, naar han viser
sig. Ellers har han finner og spor som en fisk. Han er fredsæl
og oftest godslig. Om vintrene kan man høre klagende suk fra
de tilfrosne vande. Det er nøkken, som jamrer sig og venter paa
vaarsolen, som skal løse ham ud af fængslet. Men om
sommeren er han glad og letlivet. Da hører man hans harpe i fos
og fald; for det er harpelyd, den skjulte undertone, som næsten
overdøves i fosseduren. Stundom høres hans spil som en svag
hvisken, men saa kan det hurtig blive til en blød, sorgfuld sus,
næsten som undertrykt graad. Der er et lidet rim om dette:
Høyr. fossedur
er nykkelur.
og sus fraa elv
er streng, som skjelv
paa harpe hans.
Kor saart det læt;
for nykken græt.
Men lær so lel;
for i sitt spel
han lær igjenom taare.
Nøkken i Re i svaln.
(Rindalen.)
Per Kroken var en gang paa saueleiting inde i Trollheimen.
Da han kom øst til Reisvatn, satte han sig til at hvile. Medens
han sacl der, saa han noget, som laa og flød et stykke fra land.
Han hørte tydelig en lyd, som naar en sover tungt. Han gik
nærmere hen til vandet. Da saa han, at det var nøkken, som
hvilede til dngur. Per tog en sten og sendte efter den. Da
vaagnede nøkken og saa op med sine fæle grønne øine. Ørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
