Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 05 (i
MOMSDALS AMT
Et gammelt kvældvers anføres fra Søndmør 1810 i Aarflot,
«Landboblad» for 1810, pag. 191. Verset er kjendt og brugt
over hele Europa.
E gjæ nie te sængin
. mæ tolv (lus engle,
tvo te hande aa tvo te fot,
tvo te kvart eitt lidemot:
tvo ska min sengjastok vere,
tvo ska me te Gusheim bere,
tvo ska me ta’kkje.
tvo ska me vækkje.
Kors i Gieses navn!
Kors i Gieses navn!
Aarflot anfører et hverdagsvers, om hvilket det heder, at det
blev brugt, før fadervor blev indført og lært. Det er
trosbekjen-delsen, credo, paa latin, i høi grad forvansket.
Kredor nijande potamen amen uppaa tenta sikkaa aa sæla
ellive tælaa Gud i ein tip ein duk eit sion eit biketon, eit
smalebud eit amen.
«Kredor nijande potamen» er her: Credo in deum patrem (jeg
tror paa Gud Fader); «amen uppaa tenta» er: omnipotentem
(almægtige).
Fylling har i sine «Folkesagn» 1877 betegnet følgende fra
Søndmør som brudstykke af et «Fadervor« paa latin:
Dennika fænnike drexa
liomsa hukke so tirra.
Stram omtaler i sin «Søndmørs beskrivelse» forskjellig
anvendelse af planter til at læge sygdomme, og forskjellige kurmaader,
som brugtes i hans tid. Disse er delvis optagne i dr. A. Chr.
Bangs «Norske hekseformularer og magiske Opskrifter», men neppe
med rette; thi mange af de raad, som bruges, er ligetil
lægemidler og har neppe noget med hekseri at gjøre, om end
lægemidlet nu ansees for ubrugeligt.
Naar man saaledes efter Strøm for barselkoner koger bugræs
og lægger det paa barselkonens liv eller anvender frøet eller
blomsterne, kogt i øl, for modersyge. saa er dette et lægemiddel.
For naarisle eller skarlagensfeber auvendtes naarisle-græs
(linnæa), medens det var friskt; det kogtes i øl og lagdes om livet.
Ligesaa naar der for ringorm og onde øine brugtes duggen
af ringorm-græs, som man strøg ringormen med; svage øine
helbrededes paa samme maade, hvorfor planten ogsaa kaldtes
øien-græs.
Naar kreaturerne blev lamme eller, som det kaldtes,
dverg-slagne, anvendtes knopper af vendelrod, blandet med tjære, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
