Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1071
Paa østre side af Herø gamle kirke var der en lav
tilbygning fra senere tid, et gravkapel. Her fandtes rækker ligkister,
to og to ovenpaa hinanden, udstyrede med messingbeslag og
store bredhodede søm. Enkelte viste sig at være skibskister,
saaledes som de i ældre tider var udstyrede for officererne, og
heri skal nogle af de fornemme skibbrudne være nedlagt. En af
disse kister, en blaamalet med mange forsiringer, indesluttede
liget af en kvindelig skikkelse. Det var iført en dragt af
kostbart stof, ikke saadant man vælger til ligklædning; det bar paa
hovedet et sæt af fremmed skikkelse besat med guld.
De fremmede guldpenge fra hint skibbrud omtales af folket;
alle vidste, at der fandtes saadanne, flere havde seet dem, men
ingen kunde sige, hvor de var "blevne af. Det hed, at for
omtrent 50 aar siden, da to mænd fra Gurskøen drog garn, var dette
usædvanlig tungt, og de mente, at der maatte være en stor sten
i garnet. Men det viste sig at være et jernbeslaaet skrin med
store hanker.
Begge mente, at det maatte være en af hine pengekister,
som sagnet berettede om. I samme øieblik, som skrinet var over
havfladen, greb den ene i hanken og sagde: «Nu har vi dig!»
Hanken brast og manden stod med den forrustede jernhank i
haanden, medens alle mynterne sank med resterne af skrinet i
havdybet.
Dette sidste træk er et almindeligt eventyrligt vandresagn.
Men til grund for beretningen om dette forlis ligger der maaske
en begivenhed. Skibet kaldes i nogle sagn den uovervindelige
borg. Muligt er det, at et skib fra den spanske uovervindelige
armada i 1588 er strandet paa kysten af Hero.
Ordsprog fra Søndmør. Efter Ivar Aasen :
Det fer vida dauds manns arv.
«Aveltlaa tæ’ alt ho fæ’.:> (Opsættelse modtager alt, hvad
den faar.)
Den som heve baat, han gjeng ikkje Bikkjestrandi.
«Dæ fær væl ein bida, naa’ ein fæ’ noke sida.» (Man kan
gjerne vente, naar man faar noget bagefter.)
«Dæ gjerest alt so brukt vert’e.» (Alt, som bruges, slides).
D’ er altid ein som lyt vera brotthogg. (Der maa altid være
en, som gjør det groveste arbeide.)
Harf treng ei stor bumba, som livet or ein annan skal stunda.
(Han trænger en stor nistebomme, hvis han skal vente paa, at
en anden dør.)
Elden er ein sløger gjest. (Uden er en farlig gjæst.)
Fatigmanns reidskap gjeng alltid i bugtaa.
Forsyn give føda; uforsyn giv armod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
