Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1072
HO MSI) A LS AMT
Sumt skal vera til fridd og heider, sumt fyre frost og veder.
(Noget skal være til pynt og fest, audet til frost og uveir —
om klæder.)
Gode fyremaal gjera mi fru fager-eti. (Naar fruen har spist
godt i forveien, bliver hun smaaætende.)
Den so va’ fyrevis’e, so gjorde han ikkje att-yve se. (Den
som vidste forud, gjorde ikke det, som han angrer.)
Fyrste fysna fær snart ende. (Den förste opbrusning giver
sig snart.)
Gil fyre sol i aust: drag baateu ut or naust. Gil fyre sol
i vest: far heim so fort som ein hest. (Er der en lysning i
skyen foran solen i øst, saa drag baaden af nøst. Er der
en lysning foran solen i vestj saa drag hjem saa fort som
en hest.)
Gjætsle-tuva krev mat. (Gjæteren har altid god madlyst.)
Han er gløgg, som gjæter; han er gløggare, som sæter.
(Han som vogter er gløg, men gløggere er den som lurer.)
D’er verst, naar eit godmenne skjeplast. (Det er værst, naar
en snil mand egges, saa han bliver vred.)
D’æ beire ein golvskit eld’ ein benkjestrekkjar. (Den. som
smudser til gulvet, er bedre end den, som strækker sig paa
bænken.)
D’er ikkje ihop-liknande heidet og kristet. (Man kan ikke
sammenligne de umælende med kristent folk.)
Det hender mangt i ein hunds alder.
Heste-arheid gjerer heste-aatnad. (Den, som arbeider som en
hest, spiser som en hest.)
Det veit hug, som ikkje veit ham. (Intet dyr saa dumt, at
det ei har en vilje.)
’ lin fode mannen siin. (Flittigt arbeide nærer sin mand.)
Køyren er god, naar han er med maat. (Det er godt at
drive folk til arbeide, naar det sker med maade.)
D’æ lita lidande stund’a. (Omtrent som: den beleilige tid
kan snart gaa forbi.)
D’æ maangt au raa likt. (Mangt er ligt et andet, svarer til
Grettes sagas: Margt er çöru likt.)
D’er godt aa laga mat av godt mang. (Mang (maang) er
det stof, hvoraf maden laves.)
Maten er ingen myting. (Myting betyder en, som holder
sig skjult, og meningen er, at det sees nok paa en, naar han
ernæres godt.)
For myket og for litet er korgje godt.
D’æ maangt i nød’inne nøytt. (I nød er man nødt til at
gjøre mangt.)
D’æ or i omagja mest. (Stymperen fører det største ord.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
