Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLEN.
] 083
Sjømil.
Aandalsnes—Hjelset direkte.....6
Aandalsnes—Eidsvaag.......8
Disse jernbaneprojekter i Romsdals amt har sin egen historie.
Før anlægget af Støren—Aamotbanen blev der anstillet
undersøgelser af linjen gjennem Gudbrandsdalen om Laurgaard, Hjerkin,
Bjerkaker og Støren med en sidelinje til Romsdalen fra Talleraas
bro til Veblungsnes.
Efter beregningerne var linjen gjennem Gudbrandsdalen
kostbarere end Østerdals!injen og tracéen ugunstigere, og liøiden
over havet større. En linje til Romsdalen antoges snarere at
kunne udføres som selvstændig linje med tilknytning til
Hamarbanen end som en gren af den omhandlede hovedforbindelse
gjennem Gudbrandsdalen.
I 1870-aarene var der spørgsmaal om valg mellem linjen
om Røros og en linje gjennem Kvikne; denne sidste falder i en
længde af ca. 50 km. sammen med en linje fra Dovre.
Om Røroslinjen og Kviknelinjen var der debat i storthinget
før Rørosbanens anlæg. Linjen over Dovre derimod blev kun
nævnt leilighedsvis.
Joh. Sverdrup udtalte, at der maaske ikke vilde gaa saa ret
lang tid hen, forinden der vilde blive spørgsmaal om anlæg af
en jernbane fra Gudbrandsdalen til Trondhjem, og heri søgte han
et argument for Kviknelinjen, fordi denne delvis falder sammen
med Dovrelinjen. Der blev ikke optaget forslag om, at vælge
linjen gjennem Gudbrandsdalen istedenfor linjen gjennem
Østerdalen.
De i 1871 foretagne undersøgelser om Dovrelinjen viste stor
forskjel i høide over havet, og stigningerne for Dovrebanen
betegnedes som vanskelige paa den hele strækning fra Støren ned
til Laurgaard i Gudbrandsdalen.
Af hensyn til omkostninger ved anlæg og drift antoges en
Dovrebane ikke at burde komme i betragtning ved siden af
Østerdalslinjen.
Kommissionen af 1875 opførte en linje fra Hamar gjennem
Gudbrandsdalen og Romsdalen i förste række, majoriteten mente
derhos, at linjen burde føres frem til Aalesund.
En^ minoritet mente, at Romsdalens forbindelse med
jernbanenettet maatte kunne ske over Surendal, Meldal og Orkedal til
Melhus paa Trondhjemsbanen gjennem lavlændte, tildels skogrige
egne, hvorved man istedenfor at konkurrere med
Trondhjemsbanen vilde tilføre denne forøget trafik. Denne
jernbaneforbindelse, Surendalsøren—Melhus, blev ogsaa optaget af majoriteten,
ved siden af en bane til Veblungsnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
