Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 1.-52
ROMSDALS AMT.
fjelds Xic.olai Frederik Krohg, veimester fra 1768, og søndenfjelds
generalveiintendant Peder Anker.
I erindringer af Vasbotn heder det, at anno 1773 begyndte
man at tale om postveiene, som skulde lægges over fra Bergen
til Sogn, og derfra til Stryn og Gloppen og forbi til Hundvik
(i Eid) og over til Naustdal, derfra over Bjørkedalseidet til Kile
og saa til Rotset i Volden, over Krøvelseid og gjennem
Follestad-dal til Standal i Hjørundfjord, og derfra til Hundeidvik i Søkkelven,
og gjennem Sokkelven og Ørskog—Eide og lige til Trondhjem.
Samme vei skulde være vel besat og 9 alen bred; men samme
paabud kom dog ikke mere til nogen fuldkommenhed.
Dette har vel været et af veimester Krohgs forslag. Der var
en romsdalsk folkevise, som besang Krohg som den, der for op
og ned overalt i landet, selv der, hvor knapt en bjørn kunde
gaa, uden at lade sig holde tilbage af stenede fjeldsider og af
de bundløse moradser.
Krohg var veimester fra 1768 til 1788 i Trondhjems og
Bergens stifter. 1 788 blev de to bergenhusiske amter udskilt, og
Krohg vedblev som veimester nordenfjelds til 1801.
I 1790 kunde man kjøre i vogn fra Agnvik til Molde.
Professor Fredrik Sneedorf, der reiste i Norge i 1790, fortæller,
at han reiste i egen vogn. Han siger om veien fra Agnvik til
Molde, at den gik lige uden kroge, hvad der var noget sjeldent
i Norge, men veien var særdeles stenet, som var dobbelt haardt
t’or en. som reiste med egen vogn og havde endnu et hundrede
mil at reise med samme ; hvert puf angreb baade sjæl og legeme.
Fra Molde sendtes vognen til Veblungsnes, og der var da farbart
med vogn gjennem Romsdalen. Brude var den sidste gaard i
Romsdalen, men derfra blev veiene saa slette,- at de maatte tage
4 marfd med, da det uden deres hjælp var umuligt at komme frem.
I 1824 traadte en nv veilov i kraft, og før den tid var
veiene tarvelige, og ikke mange var godt kjørbare.
Om veiene i Romsdals amt i 1832 beretter Kraft:
Ingen af de vesten- eller nordenfjeldske egne var mindre
forsynet med landeveie end Søndmør. De mange fjorde var de
store veie for færdselen mellem bygderne. Kun over eidene mellem
fjordene samt til nabofogderierne var der i den senere tid blevet
gode landeveie, tildels farbare for vogne. Saaledes kom postveien
fra Bergen til Aalesund, Molde og Kristiansund ind i Søndmør
fra Hornindal i Nordfjord og gik til Hellesylt ved den sydlige
ende af Sunnelvsfjorden, derfra var Va mil sjøvei til Ljøen,
hvorfra den førte videre over et høist besværligt fjeld til Herdalen,
og derfra gjennem Strandedalen til Stranden præstegaard, hvorfra
posten befordredes tilsjøs mod nord til Aamdaam. Herfra gik
landevei gjennem Ørskogdalen og over Ørskogfjeldet til Tres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
