Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLEN.
] 083
forordninger af 7de juni 1643 og af 24de december 1648, hvor
efter lensherrerne skulde sorge for, at veiene blev «udskaarne».
I 1665 blev der ansat 2 generalveimestre, hvoraf den ene
skulde føre tilsyn med veiene nordenfjelds, deri ogsaa indbefattet
Bergens stift, men genéralveimestrenes embeder blev ophævet
allerede ved reskript af 31te marts 1670; men de oprettedes
igjen ved reskript af 27de marts 1674. Imidlertid hændte det,
at generalveimesterembedet nordenfjelds slet ikke var besat, og
9de januar 1742 var misfornøjelsen med generalveimestrene saa
stor, at deres embeder besluttedes nedlagt, naar indehaverne
afgik ved døden.
Det gik overhovedet langsomt med at faa kjørbare veie.
Da Kristian V i 1685 reiste i Norge til Trondhjem og tilbage,
var strækningen mellem Kongsvinger og Elverum den eneste
strækning, hvor han benyttede vogn.
Da Fredrik IV i juli 1704 reiste til Trondhjem, brugte han
efter Gyldenløves dagbog vogn, «chaise», gjennem Surendalsøren
til «Swartmoe», Svorkmo, men det heder, at hr. Eichsted, en af
hans ledsagere, som ligeledes kjørte i «chaise», væltede og havde
nær brukket sin hals. Der har efter dette været kjørbar vei fra
Surendalsøren til Orkedalsøren i 1 704, men veien har neppe været
særlig tjenlig for hjulredskab, eftersom disse var udsatte for at
vælte.
Beretninger om veienes tilstand er der fra omkring 1740, og
da skriver stiftamtmanden, at der i Bergens stift neppe fandtes
noget sted, hvor man kunde komme frem en halv fjerding i vogn.
I generalveimesterens beretning fra det nordenfjeldske heder
det i 1740, at den rette kongevei førte fra Orkedalen til
Suren-dalen og om Tingvold, Tiltereidet, Vatneeidet, Søvdeeidet og
Mandseidet, men ialfald over Mandseidet har der ikke været
kjørbar vei; thi da Kristian VI med følge reiste her i 1733, blev der
for dronningen Sofia Magdalene og hendes moder markgrevinde
af Bayreuth-Culmbach forfærdiget «en machine som en bærebaar»,
og de blev ved bønderne «frembragte». Kongen satte sig tilhest,
men maatte og undertiden bemoie sig med at gaa tilfods.
Strøm har i 1760 paa sit kart, hvad han kalder alfare veie,
men disse gaar tildels over vilde fjelde og var kun stier og
ride-veie. Han omtaler, at paa de flade øer, som horte til Haram
præstegjeld var hjemmarken saa jevn, at man kunde bruge ved
jorddyrkningen et slags vogne eller karrer med 2 hjul under,
som blev trukket af heste, men de kunde kun bruges her og i
dalene. Kjærrer til at kjøre med længere strækninger synes ikke
at være brugt i Strøms tid.
Efter midten af det 18de aarhundrede blev der med kraft
taget fat paa veibygningen, og fortjenesten herfor tilkommer norden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
