Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1086
HOM Sl) A LS AMT.
og fiskevarer saavel fra Sundalen som fra Kristiansund og
Nord-mørs sjøkvst og derved fik meget kortere landevei end fra
Trondhjem. Dog var veien gjennem Sundalen kun en bygdevei og
tildels farlig. Af eid mellem fjordene var der foruden de, der
laa i hovedveien, Ulvundeidet mellem Ulvnndfjorden og
Sundalsfjorden, 2 mil langt, videre det 3/i mil lange, næsten ganske
jevne og flade Tiltereid, som fra Eidsøren ved Tingvoldfjorden
førte over til Eidsvaagen i Romsdal fogderi, Raarseteidet, der
havde en vei af Vs mils længde fra Halse kirke til gaarden
Baarset i Skaal vi kf jorden, en arm af Arasvikf jorden, samt endelig
det 1 -> mil lange eid i fogderiets nordlige del fra gaarden Vinje
i bunden af Vinjefjorden til Hevne sogn i Fosen fogderi.
Desuden gik en sti fra det øverste af Todalen i Stangvik hovedsogn
over fogderiets grændsefjelde i øst til Store Lidalen i Opdal
præstegjeld.
Allerede i 1840 var det af alle landets amter kun
Hedemarkens og Smaalenenes amter, som havde en større veilængde
end Romsdals amt.
Det skyldes for en væsentlig del amtmand Krogh (1811 - 40),
hvem bønderne endnu nævner paa grund af hans iver for
veivæsenet. Han mødte adskillig modstand hos bønderne.
Grunden til bøndernes uvilje og modstand mod veianlæg var
den opfatning, at veie var baade unødvendige og unyttige, da alle
reiser foregik tilsjøs. Veianlæg og veiarbeider vilde kun foranledige
tidsspilde og store bekostninger uden gavn. Skrivek yndigheden
var ikke stor, brevene faa, saa bønderne havde ikke stor brug
for postveie.
Da amtmand H. M. Krogh indkaldte bønderne fra det
forhenværende Mek, senere Kvernes thinglag, samt fra Gjemnes thinglag
til thingstedet Torvik for at forhandle om veianlæg, mødte sagen
slig modstand, at amtmanden, efter eget sigende, maatte lukke
ørene til for ikke at blive nødt til at sætte flere af de
tilstedeværende under justitsens tiltale for deres utilbørlige udtalelser og
lovstridige adfærd.
Imidlertid blev denne uvilje mod veie efterhaanden mindre,
og amtets veibygning fremmedes med iver.
I 1840 var længden af nogenlunde kjørbare veie 90 mil;
der var bygget en ny hovedvei fra Aalesund til Ørskog.
Amtmanden antog i sin indberetning i 1835, at de
kostbareste hovedveiarbeider for størstedelen da var udførte, saa
udgifterne til veivæsenet vilde efterhaanden blive betydelig
formindskede.
De efter kgl. resi. af 25de juli 1828 anlagte hovedveie i
Søndmør fogderi antoges at ville blive farbare i 1836 eller
1837.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
