Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLEN.
] 083
1 det 19de aarhundredes begyndelse eller tidligst i slutningen
af det 18de aarhundrede blev som berørt veien til Gudbrandsdalen
forbedret saavidt, at den kunde befares med hjulredskab, og det
havde til følge en betydelig færdsel med fiskevarer og andre varer til
indlandet, lige ned til Mjøsens omgivelser. Men denne vei havde
steile bakker og var flere steder saa besværlig, at der ikke kunde
føres fulde læs. Først i 1844 blev det muligt ved en række af
omlægninger og mineringsarbeider at afhjælpe de væsentligste af
disse mangler, og derefter blev der straks jevnere færdsel, især
da der senere udførtes lignende arbeider i Lesje. Men imidlertid
havde landets og amtets dampskibsfart udviklet sig, saa det blev
muligt med mindre bekostning at sende varer rundt om sjøkysten
til Kristiania og derfra til Lillehammer, især da dampskibsfarten
paa Mjøsen efterfulgtes af jernbane fra Kristiania. De
roms-dalske varer førtes ad denne lange omvei i 1860-aarene til Dovre
herred lige saa billigt som direkte fra Veblungsnes ad den blot
10 mil lange landevei.
Miletallet af oparbeidede veie var i 1861 éfter amtmand
Titesen omtrent 160, og disse veie var oparbeidede uden bidrag
af staten. Det første bidrag fra staten til veie i Romsdals amt
gaves først i 1860; kun Nordland og Finmarkens amter ventede
saa længe som til 1860, før staten tog del i veibygningen.
Nybygningen og udbedringen af veie, saavel hoved- som bygdeveie,
blev udført ved amtets egen hjælp, vistnok hovedsagelig ved
pligt-ar beide.
Veiene havde i hin tid større betydning for posten end nu,
da der er dampskibsforbindelse langs kyst og fjorde.
De veie, som blev istandbragt ved amtets egen hjælp og
væsentlig ved pligtarbeide, var ikke gode. Amtmand Krogh havde
gjort til sin hovedopgave at tilveiebringe de nødvendigste
forbindelser, og han og de daværende veiinspektører var nødt til
at rette sig efter bøndernes ønsker eller efter anskuelser og
fordringer af mænd, som besad bøndernes tillid.
Flere større broer blev bygget i ældre tid, og er tildels endnu
i brug, saaledes:
Vestnesbroen, opført i 1843, er en betydelig bro med svære
murkolosser ude i Strømmen, et sprængværksspænd paa 30 m.
lysvidde og 4 hængværk paa tilsammen 33.6 m. lysvidde.
Spræng-værket er endnu fuldstændig godt.
Gwjsadbroen i Nesset er opfort i 1828 og er en sprængværksbro
paa 20 m. lysvidde. Broen benyttes endnu, og sprængværket er
antagelig det samme, som blev anbragt 1828.
Vindølabroen i Surendalen er paany opført omkring 1853.
Det var en svær plankebuebro med et spænd paa 30.8 m. lys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
