Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLEN.
] 083
Veiplanen vedtoges, efterat det var blevet almindeligt, at
staten ydede bidrag (Vs part) til større bygdeveisanlæg.
Efter denne veiplan skulde der ved begyndelsen af aaret
1908 gjenstaa hovedveisanlæg for et beløb af over 8 mill. kr.
Efter veiplanens vedtagelse har hovedveisbygningen i amtet
taget sterkere fart. Paa statsveibudgettet for terminen 1909- 10
er der for Romsdals amt opført 142 000 kr., hvoraf 20 000 kr.
som bidrag til bygdeveisanlæg.
Udviklingen af bygdeveisnettet har altid været omfattet med
interesse af befolkningen, og amtet har et bygdeveisnet, som er
større end i noget andet amt. Udviklingen af dampskibstrafiken
har ikke svækket interessen for veivæsenet, snarere omvendt.
Eftersom dampskibsruterne udvikles, er den gamle baadfærdsel
aftaget, og selv sjø- og fiskeridistrikter har skaffet sig veie, for
den aller største del for herredernes egen regning. For forbindelse
med dampskibsanløbsstederne bliver landeveien den sikreste og
bekvemmeste. Man har ikke længer saa god tid til «at ligge
veirfast: . De mange meierier har ogsaa medvirket til at
paaskynde bygningen af bygdeveie.
Størstedelen af disse bygdeveie er, som rimelig kan være,
maadelig udstyret, men de har opfyldt det nærmeste behov og
har gjort sin store nytte.
Statens bidrag til bygdeveisanlæg har ikke alene været en
god hjælj), men veibestyrelsen har derved blevet istand til at
kræve en forstandig byggemaade. Amtsthinget har bevilget ’/s
bidrag til bygdeveisanlæg, som antages at burde støttes med
stats-bidrag, saa at herrederne kun udreder 3/io af anlægsomkostningerne
til disse anlæg. Det förste statsbidrag til bygdeveie i Romsdals
amt bevilgedes i 1894 med 2 000 kr. til Herø. Siden har disse
bevilgninger øget; i de senere aar har de gjennemsnitlig udgjort
20 000 kr.
Der er enkelte herreder, som holder fast ved den gamle
bygningsmaade, men deres tal bliver mindre, og omvendt har
somme herredsstyrelser stillet større fordringer til bygdeveiene
og deres udstyr, end veibestyrelsen har anseet nødvendig.
Trods bygdeveisnettets udstrækning gjenstaar endnu
betydelige arbeider, især ved omlægninger af gamle, bakkede
bygdeveie. Det antoges i 1908, at der endnu skulde gjenstaa
bygdeveisanlæg for henimod 5 mill. kr.
En oversigt over amtets offentlige veinet ved udgangen af
aaret 1909 er anfort paa tabellen næste side.
I tabellen er ikke medregnet de færdige veistykker, som
endnu ikke er overleveret til almindelig benyttelse. Af
bygdeveiene er 50 km. klassificeret som ridevei. ’
«9 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
