Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1088
KOMSDALS AMT.
vidde med meget høie landkar. Overbygningen blev helt
ombygget i 1903 som sprængværk.
Binna bro, der tidligere laa paa et ganske andet brosted, blev
opført fra nyt i 1868. Det er en dristig sprængværksbro paa
31.25 m. lysvidde.
Foruden større broarbeider var der en mængde større
murarbeider og smaa stenbroer at udfore. Amtsveikassen havde
betydelige udgifter til veivæsenet, for den nyere veibygning begyndte;
den havde større udgifter til veivæsenet i aarene 1829—31 end
i aarene 1886—89, og de hyrder, bonderne havde ved pligtarbeide
paa hovedveis- og bj’gdeveisbygning, har været betydelige.
Arbeidet for veivæsenets udvikling har været ganske godt
organiseret allerede i 1827 efter den dagjældende veilov.
I 1860 gaves som berørt den første bevilgning af
statsmidler til hovedveisanlæg i Romsdals amt, nemlig til omlægning
af en del af veien gjennem Romsdalen og til vei over
Maurstad-eidet. I 1860-aarene bevilgedes betydelige beløb til omlægning
af hovedveien gjennem Romsdalen. Nogen egentlig fart kom der
dog endnu ikke i hovedveisbygningen ved statens veivæsen i
Romsdals amt. Bevilgningerne var i almindelighed mindre end
gjennemsnittet for landets amter. I budgetterminen 1895—96
var bevilgningen til Romsdals amt 78 000 kr. af en samlet sum
paa 1 761 500 kr. til 18 amter.
Amtet havde, som omtalt, forholdsvis tidlig skaffet sig et.
noksaa udstrakt hovedveisnet. Skjønt de gamle veie var
mangelfulde, med svære bakker, saa var de dog farbare for lettere kjøring.
Udenfor veiene gjennem de tre hoveddalfører, Romsdalen,
Sundalen og Surendalen, var der ikke megen tung trafik, og savnet
af gode veie for tyngre trafik var mindre følt i et amt, hvor
man kunde benytte sjøveiene saa meget. Man var optaget med
udbedring og udvidelse af bygdeveisnettet, og hovedveisbygningen
skjød ikke den fart som i andre amter. Endnu i 1910 er ikke
nogen hovedveisrute i amtet fuldstamdig udbygget som chaussé.
1 1887 fattede amtsthinget beslutning om nedlæggelse af
8 hovedveisstykker i amtet. Denne beslutning blev imidlertid
negtet approbation. Amtskassen maa ifølge loven tage del i
vedligeholdelsen af hovedveie, og da hovedveiene kun berørte faa
af amtets herreder, og da post- og personbefordringen mere og
mere var bleven henlagt til dampskibene, havde endel veie tabt
sin væsentlige betydning som hovedveie og maatte betragtes som
bygdeveie.
I 1895 sluttedes statens og Romsdals amts veiadministration
sammen, og i 1899 vedtog amtsthinget en veiplan for den
fremtidige hovedveisbygniug. Man tog sigte paa en betj-delig udvidelse
af hovedveisnettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
