Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 1.-52
ROMSDALS AMT.
De før 1860 byggede hovedveie var væsentlig udført ved
pligtarbeide, og det kan kun skjønsmæssig angives, hvad de har
kostet. I 1860 var amtets hovedveisnet 471 km., og antages det,
at de i penge og arbeide har kostet ca. 4 000 kr. pr. km., giver
dette ca. 1.9 mill. kr. De bygdeveie, som i de senere aar er
ophoiet til hovedveie uden omlægning, udgjør ca. 60 km. og
antages at have kostet i anlæg tilsammen mindst 100 000 kr.
Ialt skulde saaledes det nuværende hovedveisnet have kostet ca.
5 150 000 kr., hvoraf staten har bidraget 2 375 000 kr.
Til og med budgetterminen 1895—96 var bevilget paa
stats-veibudgettet bidrag til bygdeveisanlæg i Romsdals amt 35 662 kr.
mod distriktsbidrag af........... 16 554 »
Tilsammen 52 216 kr.
Senere, til og med terminen 1909—10, statsbidrag 217 163 »
mod distriktsbidrag mindst......... 227 600 »
Tilsammen 496 979 kr.
eller ca. 0.5 mill. kr. For disse er bygget ca. 170 km. bygdevei,
hvoraf 147 km. er afleveret og medregnet i ovenstaaende veinet.
Hesten af bygdeveisnettet udgjør 2 153 km. og ansættes til ca.
1 600 kr. pr. km., tilsammen 3.5 mill. kr. Ialt skulde saaledes
det nuværende bygdeveisnet have kostet ca. 4 mill. kr., hvoraf
staten har bidraget 253 000 kr.
I det hele skulde efter dette amtets veinet hidtil have kostet
ca. 9 150 000 kr., hvoraf staten har bekostet 2 630 000 kr. og
distriktet 6 520 000 kr., foruden gruudafstaaelser.
Ifølge femaarsberetningen 1901—05 skulde der ved
begyndelsen af 1908 endnu gjenstaa veibygning for ca. 13 mill. kr.,
hvoraf 7.6 mill. kr. paaregnes fra staten og 5.4 mill. kr. fra amtet.
Om veienes udstyr kan oplyses:
De gamle hovedveie var efter veiloven almindelig udført med
5 m.s bredde, men i enkelte tilfælde indskrænkedes bredden,
navnlig naar der var fjeldsprængning; enkelte gamle hoved
veis-ruter har været bygget med en bredde af 3.8 m. Som sædvanlig
ved gamle veie var de ofte meget bakkede; stigninger paa 1 : 5
forekom ikke sjelden og undtagelsesvis op til 1:4. De var alle
udført som simple grusveie, uden stenlag eller puklag. De
vigtigste i nyere tid ved statens hjælp udførte hovedveie er bygget
med 4—4.5 og 5 m.s kjørebredde. Mange af de nyere
hovedveie er dog bygget med en bredde af 3.8 m., tildels med
indskrænkninger i kostbart terræn til 2.5 m. I almindelighed er
der ikke stor stigning. En største stigning af 1 : 20 er i
almindelighed gjennemført; paa et par fjeldovergange er anvendt største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
