Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMI’NAI, HUSHOLDNING. 1199 1
Samlet beløb af kommunale skatter pr. indbygger og pr. skatteyder:
Pr. indbygger. Pr. skatteyder.
Kr. Kr.
1890 ...... 4.43 19.95
1895 ...... 5.03 14.99
1900 ...... 5.51 15.98
1905 ...... 6.50 18.90
1906 ...... 6.59 19.17
Samlet beløb af udlignet skat var:
Kr.
1875 ....................361 392
1885 ....................466 064
1890 ....................474 154
1895 ....................540 046
1900 ....................609 625
1905 ....................737 805
1906 ....................754 276
Sparebankstatistiken viser fremgang, idet indskydernes antal
fra udgangen af 1900 til udgangen af 1908 er steget fra 44 053
til 61 396 og deres samlede indskud fra 16880841 kr. til
27 743 566 kr., altsaa med 17 343 indskydere og 10 862 725 kr.
i indskud. Sparebankernes antal er i samme tid øget fra
35 til 40 og sparebankernes samlede forvaltningskapital fra
18 952 622 kr. til 31 352 074 kr. eller med 12 399 452 kr.
Herredernes samlede formue i de foran anførte aar 1890—
1906 er øget noksaa meget, men laanegjælden i den samme tid
er omtrent fordoblet.
Skolevæsen. I middelalderen var der ingen folkeskole. De
geistlige oplærtes ved domskoler eller kathedralskoler knyttede til
domkapitlerne. De almindelige «kristenretter» foreskrev, at hvert
barn, der havde modtaget den hellige daab, skulde lære troen,
fadervor og Ave Maria.
Efter reformationen var der heller ingen folkeskoler i et par
hundrede aar. Kristendomsundervisningen meddeltes i forbindelse
med søndagsgudstjenesten af præsten og degnen. Degnene var i
1539 paalagt «at undervise det unge bondefolk i barnelærdommen
én gang om ugen». Som degne benyttedes de fattigste disciple
i latinskolernes øverste klasse, de saakaldte «løbedegne». 1 andre
sogn ansattes sæde- eller sognedegne, som vistnok nærmest var
i kirkens tjeneste, men dog senere blev kirkelige skolelærere.
Det var kun faa sogn som havde slige sognedegne. I
kirkeordinansen af 1607 heder det, «at der findes en stor og ulidelig
mangel i Norge paa sognedegne». Folk var lidet villige til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
