Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1200
ROMSDALS AMT.
lade sine børn undervise. I en forordning af Kristian IV fra
1629 befales præsterne at paaminde forældrene om morgen og
aften at lære de unge, hvad de selv tilforn havde lært af
barnelærdommen. Indtil ind i det 18de aarhundrede var der faa som
kunde læse. Barnelærdommen lærtes mundtlig.
1 en henvendelse af 1714 til kongen fra de 7 romsdalske
præster, som kaldtes Syvstjernen, heder det, som før berørt, at
der fattes midler til information, saasom gode bøger, klokkere og
skolemestre. At læse i bog var halvt hekseri, idetmindste et under.
Skjønt Syvstjernens henvendelse til kongen vistnok
indeholder mange overdrivelser og gjor indtryk af at være skrevet
af en samling af fanatikere, saa er det, som her berettes om
skolevæsenet, stemmende med, hvad der vides om tilstanden
ellers i landet i hin tid.
Sagnet fortæller, at mændene paa Øfstedal var de første
i Vestnes, som fik sine børn underviste i indenadlæsning, idet de
1730 fik leiet en læsekyndig mand fra Ørskogbygden til huslærer
for sine børn.
Bestillingen som klokker forenedes ofte i det 18de
aarhundrede med bestillingen som skolemester.
Fra Sundalen heder det i visitatsberetningeu fra 1732, at
de kan ikke lønne skolemester, medmindre «en klokker kunde
komme til stedet, som tillige kunde være skolemester og nyde
nogen forbedring paa lønnen, saa at han uden bondegaard at
drive kan subsistere».
1 Edø forsikrede folk i 1732, at de skulde besørge
ungdommens læsning i bog saa godt, at ingen anden skolemester skulde
behøves. I Kvernes forklarede sognepræsten, at der var vanføre
mennesker skolemestre, som reiste om og informerede om
vinteren. Sognepræstens forslag er, at nogen løn kunde tillægges
klokkeren.
I aaret 1736 indførtes konfirmationen, og det hed, at intet
barn maatte konfirmeres, uden det først havde været i skole eller
paa anden maade var undervist.
23de januar 1739 kom forordning om skoler paa landet med
strenge fordringer. Den kunde ikke gjennemføres, men blev
grundlaget for folkeskolen.
Enhver menighed var forpligtet til at- oprette faste skoler
med skolehus, hvor der var nok børn, og omgangsskoler, hvor
folk boede spredt.
Alle børn havde skolepligt i mindst 3 aar.
Der undervistes i kristendomskundskab og nogle salmer samt
læsning. Paa forældrenes forlangende og mod særskilt
godtgjørelse kunde børnene meddeles undervisning i skrivning og
regning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
