Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMI’NAI, HUSHOLDNING.
1201 1
Pontoppidans katekismeforklaring «Sandhed til gudfrygtighed»
udkom 1737 og blev aaret efter befalet almindelig indfort For
den var navnlig Rostocks forklaring: «Den enfoldige
barnelærdoms usvigelige melk» meget udbredt ogsaa i Norge.
Undervisningen skulde begynde og slutte med salmesang og
bon samt læsning af et stykke i bibelen.
Lærerne skulde tillige holde morgen- og aftenandagt med
husets og nabogaardenes folk.
I annekserne skulde de læse en præken af en huspostille,
naar der ingen gudstjeneste var.
Lærere blev degnene eller, som de nu kaldes, klokkerne, og
saamange skoleholdere, som stiftamtmanden og bispen fandt
fornødent.
Skolekassens indtægter var frivillige gaver, især i kirkerne,
bøder for brud paa thingfreden og for helligbrøde, kopskat af
haandværkere, husmænd og inderster samt af hver ugift person
over 15 aar; endelig lysepenge eller de penge, som hidtil var
betalte til kirkerne for lys paa alteret.
Ordningen kunde, som berørt, ikke gjennomføres. Den mødte
saa megen modstand, at myndighederne maatte fraraade, at den
traadte i kraft. Den spredte befolkning, de lange og besværlige
veie gjorde det umuligt for børnene at komme, selv om der
byggedes skolehuse i et tilstrækkeligt antal; paa mange steder
hverken kunde eller vilde man udrede noget til lærernes
underholdning, og der var mangel paa lærerkræfter. Paa den tid,
1740—42, indtraf nød i landet paa grund af misvækst, saa
bønderne mange steder maatte lade sig nøie med «barke- og
maskebrød».
Der kom da en plakat af 5te mai 1741, hvorved
menighederne ’ selv skulde bringe i forslag midler til at undervise
ung-do mmen. Hvert præstegjeld skulde have eget skolevæsen, og
man skulde nu komme overens om oprettelse af faste skoler eller
omgangsskoler.
Budet om hvert barns undervisningspligt, om enhver
menigheds skyldighed til at oprette skoler, opretholdtes. Skolen blev
kristendoms- eller menighedsskole.
Den ordning, almueskolen flk i 1741, stod i det hele ved
magt til 1827. Skoler var oprettet, men det skortede paa
lærerkræfter .og læremidler. Undervisningen bestod i udenadslekser i
katekisme, forklaring og salmebog og i mekanisk oplæsning.
Børnene læste undertiden høit, ofte alle paa en gang.
Omgangs-skolen holdtes i familiens stue, hvor husets folk sad med sit
arbeide; der var ingen bestemt skoletid, hvert barn undervistes
5 ä 12 uger aarlig.
I 1742 blev der i Molde afholdt en skolekommission, hvor
76 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
