Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1204
ROMSDALS AMT.
paa evne til at læse og skrive kan hos os ikke ansees som
bevis paa den yderste grad af uvidenhed. Der var ingen boger
at læse undtagen de smaa læreboger i religion, hvis
hovedsætninger lærtes mundtlig, og at en mand paa landet udenfor
embedsstanden skrev et brev, var en sjeldenhet!. Derfor siger
smaaborgerne i Molde, at skrivning havde de ikke brug for.
Skoleloven af 14de juli 1827 befalede oprettet fastskoler med
særskilt lokale ved hovedkirkerne, og præstegjeldet inddeltes i
omgangsdistrikter, disse igjen i roder. Kodernes born søgte
samtidig skolen, og hornene fik 3 eller idetmindste 2 maaneders
undervisning. Hvert skoledistrikt havde en omgaaende
skoleholder; i skoletiden boede han hos folkene i den rode, hvor
skolen holdtes, fik kost og herberge og af skolekassen mindst
80 kr. om aaret.
Kirkesangere ved hovedkirkerne, der tillige var lærere ved
fastskolerne, skulde uddannes ved læreanstalter i stiftstæderne
eller paa andre passende steder, og omgangsskolelærerne skulde
under tilsyn af sognepræsten oplæres af hoved kirkesangerne.
Der skulde undervises i læsning med forstandsøvelser, religion
og bibelhistorie, salmesang, skrivning og regning. Et nyt
kristendomsfag, bibelhistorie, indførtes, og skrivning og regning, som
havde været frivillig, skulde nu læres af samtlige børn.
Skolepligten varede fra det 7de eller fra det 8de aar til
konfirmationen.
Hvorledes det stod til med skolen 10 aar efter loven af 1827
eller i 1837, er oplyst i «Statistiske tabeller vedkommende
undervisn i ngsvæsenets tilstand i Norge ved udgangen af aaret 1837 .
Omgangsskolerne var de talrigste, og de antoges altid at ville
blive det paa grund af landets beskaffenhed. Ethvert præstegjeld
var inddelt i distrikter, hvert med en skoleholder, som ved
omgang fra gaard til gaard besørgede undervisningen. Forat Uere
gaardes børn paa en gang i længere tid uafbrudt kunde soge
skole, var distrikterne igjen inddelte i roder, og skoleholderen
blev en bestemt tid paa hver gaard i roden, og alle rodens born
skulde søge skole der. Enhver rode var som en selvstændig
skole, bestaaende af alle de til roden henhørende opsidderes born.
Mange forældre lod den hele tid, da roden havde skole, hornene
kun tage del i undervisningen i de faa dage, da skolen holdtes
i deres eget hus. Mange pladse og gaarde laa saaledes til, at de
ikke havde synderlig nytte af skolen udenfor huset, da den meste
tid af dagen brugtes til at gaa fra og til skolen, og aarstiden
lagde ofte hindringer iveien for skolegang fra de fjernere liggende
gaarde i skoleroden.
De omgaaende skoleholdere skulde oplæres af kirkesangeren,
under tilsyn af sognepræsten, mod et bestemt honorar. Men de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
