Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOM MIN AI. HUSHOLDNING.
1205
fleste skoleholdere blev i virkeligheden oplærte af præsterne.
Faa mange steder samlede sognepræsten af og til skoleholderne
til videre undervisning. Af de omgaaende skoleholdere var det
k-un faa, som var uddannede som seminarister, og næsten alle
var fra Øvre Telemarken, hvor Kviteseid seminarium begyndte i
1810. Blandt den ungdom, der gik til konfirmation, valgte
sognepræsten de dueligste til skoleholdere. Skolelærerposten var et
middel til at undgaa militærtjeneste.
Saalænge en omgangsskolelærer holdt skole, fik han hos
beboerne i den rode, hvor skolen holdtes, fri kost, pleie og logi
og endelig fri befordring, som paa ethvert sted havde været
brugeligt Af skolekassen fik han en aarlig løn af mindst 20 spd.,
dog med den indskrænkning, at den løn, som var bestemt i 1827,
ikke kunde forhøies, medmindre et flertal af skolekommissionen
bestemte det.
I 1837 var lønnen for de i hele riget ansatte 1 826
omgangs-skoleholdere 33 764 spd. 66 sk., i gjennemsnit 18Va spd. for hver
skoleholder. Antallet af skolepligtige børn i omgangsskolerne var
161 599, hvad der med lønnen 33764 spd. 66 sk. giver 25 skill,
eller 831/» øre for hvert barns aarlige undervisning.
Sammenligner man antallet af uger, hvori de omgaaende skoleholdere
aarlig underviste, med lønnen, saa kostede hver uges undervisning
kr. 2.40 og hver time 8s/i øre. Hvis man tager med den
skoleholderen tilstaaede frie kost, pleie og logi, og man anslaar hvert
døgn til 40 øre, og paa grund af helligdagene beregner ugen til
7 døgn, saa vil hvert barns undervisning efter denne beregning
i gjennemsnit have kostet kommunen aarlig kr. 1.73 og for hver
uges undervisning lønnedes skolemesteren med kr. 5.10, hver dag
med 85 øre og hver time med 12.1 øre. Den anførte
værdsættelse af skoleholderens kost, pleie og logi, 40 øre pr. døgn,
ansaaes i 1837 for høi.
Skjønt lønnen var ringe, var skolemesterens stilling langt fra
saa mislig, som det kunde synes. Næsten enhver skoleholder
havde en eller anden syssel eller binæring, som daglønner, som
haaudværker eller som jordbruger. Ferierne varede paa de fleste
steder længer end det halve aar, og undervisningstiden var
henlagt til en aarstid, oktober til mai, da der var lidet at gjøre.
Omgangsskoleholderen fik tid nok til at drive sine bisysler, men
det var ofte tvivlsomt,, om det var bisyslerne eller skolevæsenet,
som triVedes bedst.
Skoleloven bestemte vel, at hvor der i huset var mere end
en stue, skulde den ene helt overlades til skolens brug. Der var
imidlertid paa de smaa gaarde sjelden mere end et beboeligt
værelse, som familien benyttede. Hvor der var to værelser, var
det ene utjenligt for skolen, da det for det meste var koldt, ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
