Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
1231
fremkommen i en udmark mellem Sør-Hegdal og Hegdalsvik
paa Otterøen i Akerø. Det bestod af en paalstav (øks) af bronce
fra ældre broncealder, et par hundrede flintstykker, det meste
affald, men ogsaa endel flekkeknive, pilespids, nogle skrabere og
smaa flekkespaltere, dernæst stykke af en flad slibesten af
sandsten.
Sagerne fandtes liggende i dagen i gruslaget under den
afflekkede myrtorv paa begge sider af landeveien.
Broneeøksen laa omtrent 40 cm. under overfladen, før torven
var borttaget. Flintstykkerne fandtes spredt omkring den paa
begge sider af veien. Stedet ligger omtrent 1 km. fra en
flintplads paa Hegdalsstranden.
Paa Døvingen i Norddalen herred fandt man 1832 under en
stor sten en smalmeisel af bronce fra broncealderen, den eneste
hidtil kjendte fra vort land. Ogsaa i de paa broncealdersager
langt rigere nabolande er saadanne sjeldne.
I en myr ved Eggesbø i Herø, 1.2 m. dybt, fandtes et lidet
sterkt opskjærpet dolkeblad af bronce, hvis haandtag ogsaa for
en større del er bevaret. Det er tildannet af et lidet horn, der
synes at stamme fra en gjet. Det bevares nu i Bergens museum.
Haandtaget eller skaftet er det eneste i sit slags i Norge.
Helleristninger. Der er i Norge to arter af helleristninger,
dels de almindelige, der ofte forestiller skibe og skaalformede
fordybninger o.s.v., og dernæst de ristninger, hvor større,
naturalistisk tegnede dyr, især ren og elg, er de aller hyppigst
forekommende.
Disse sidste ristninger er de ældste, og de forekommer i den
nordlige del af landet; det ligger nær at sætte dem i forbindelse
med fundene fra den arktiske stenalder, dog er det ingenlunde
sikkert, at de tilhører stenalderen. De almindelige helleristninger
henføres til broncealderen.
I Romsdals amt er kun kjendt to (eller tre) helleristninger;
den ene hører til den nordlige gruppe, den anden er en
helleristning med en almindelig skibstegning.
Den sydligste helleristning i landet af gruppen med
dyretegninger er den paa gaarden Bogge i Eresfjord og Vistdalen herred
og de nordligste paa gaarden Sletjord i Harjangen i Ofoten.
Deslige ristninger er kun kjendte i alt fra 11 steder, deraf ligger
8 i Norge og 3 i Sverige.
Helleristningerne ved Bogge er anbragt paa et svaberg af
glimmergneis og ligger 24 m. o. h. øst for husene paa Ytre Bogge.
De fremstiller, saaledes som Ziegler har vist, en række
dyrefigurer; de har længe været kjendt af beboerne, men blev først
i 1900 beskrevet og aftegnet af Ziegler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
