Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1248
ROMSDALS AMT.
Nedlægningstiden kan temmelig nøiagtig bestemmes. Af kong
Knuts mynter er der 168.
Man kan trygt sætte Nesbøfundets nedlægningstid til 1030
eller noget af aarene nærmest før eller efter dette; de yngste
tyske mynter, som kan bestemmes, er prægede i tidsrummet
1014—1029. En i fundet forekommende russisk mynt kunde
være .yngre, da storfyrst Jaroslaw døde først i 1054, men da han
besteg tronen i 1016, passer ogsaa dette godt til den givne
tidsbestemmelse. De arabiske mynter kan ikke give nogen oplysning,
da de er gamle.
De to arabiske eller kufiske mynter er to saakaldte dirhemer,
af den ene er næsten halvdelen bevaret, den anden er i
smaa-biter. Paa den sidste kan sikkert læses kalifen Al Mutadid-billah’s
navn (892—902 e. Kr.); den anden synes at tilhøre den berømte
samanide Ismail ibn Ahmad og er sandsynligvis præget i Al-Sjasj,
muligens i aaret 293 e. H. (905—906 e. Kr.).
Yngre runer. Paa Myklebostad i Vistdalen stod før en
bautasten med 3 rader tydelige runer i kanten af en røis. Den
blev slaaet itu og indmuret i en udhusbygning, hvor den ikke
har kunnet gjenfindes. Den er ulæst og tabt.
Paa Hjørundfjord præstegaard var før et drikkehorn med
runeindskrift, der efter Strøm lyder: K;RR YIK- Christie foreslaar at
læse: K;RHYIK d. e. Kaare eier mig. Runerne kan vel være
fra omtrent aar 1300.
Paa Løken kirkegaard i Sundalen var før en ligsten, som nu
er flyttet til Kristiansund skolegaard :
Bjørg Simunar [>oteri, d. e. Bjørg Simonsdatteri.
Paa Giske kirkegaard i Borgund var i Strøms tid en
laag-formet ligsten med runer, der mestendels var udslidte og af ælde
fortæret. Christie foreslaar efter Strøms vistnok ikke rigtige
læsning: Koar (Rolfr) risti runar disar, d. e.: Roar ristede disse runer.
Paa Lærem i Eid stod en runesten, der senere flyttedes til
Kristiansunds skole. Runerne er nu næsten udslettede, omtrent
ulæselige.
I Halse kirke paa bagsiden af en stolryg er der løst
indridset en længere indskrift, en blanding af majuskelbogstaver og
runer. Den er neppe meget gammel.
I Rødven stavkirke paa et plankestykke er der paa den ene
side rester af en dedikationsindskrift: XVII kl. Nov. Dedi, der
vel maa være lig XVII ka,lendas novembres dedifcata] est haec
ecclesia, d. e.: Den 16de oktober blev denne kirke indviet.
Paa samme side staar med kvistruner (lønruner): Øistein
ræist, d. e. Øistein ristede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
