Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1250
ROMSDALS AMT.
1 Tresfjord kirke er en gravsten af hvid marmor med rester
af en majuskelindskrift. Kun ME: BE kan nu læses.
Era Devold i Grytten er der i universitetets oldsamling et
signet med indskriften: S. Erlendi {»orrere. Der staar egentlig
Elelendi.
Ved Veø kirke er en gravsten af hvid marmor med
majuskelindskrift, der nu er saa udslettet, at neppe mer end de første
ord kan læses : her ligr.
Paa Hustad i Bud er en ligsten i en grue. Kliiwer saa paa den
en udslettet indskrift med majuskler.
Ved Eikesdal kapel er en ligsten af hvid marmor, som har spor
af en nu udslettet indskrift.
Paa Tint/vold kirkegaard er en ligsten med majuskelindskrift af
hvid marmor, hvilken nu er flyttet ind i kirken:
Her huilir Ingibjorg er Andres atte biöiö goz flrir sal hennar,
d. e.: Her hviler Ingeborg, som var gift med Anders. Bed til
Gud for hendes sjæl.
I Tingvold kirke paa muren ved opgangen til prækestolen var
der en indskrift med minuskier. Kliiwer læste 1818: reathnud
flrir konug. O. Rygh læser derimod efter en afskrift fra 1730
af presten Harboe: eiric konug.
Paa Kverves kirkeklokke er en majuskelindskrift, der efter
opløsningen af forkortningerne lyder: verbum domini manit in
eternum G. U. M. 1546 me fecit, d. e.: Herrens ord bliver i
evighed G. U. M. (støberen) gjorde mig 1546.
Gravhauger, brolagte kredse, stensætninger. Der er et
meget stort antal gravhauger i Romsdals amt, og somme steder
optræder i samme egn store flokker af gravhauger. Antallet af
gravhauger i amtet er flere tusen. Era broncealderen er kun et
par gravfund; gravfund fra ældre jernalder er talrige, fra yngre
jernalder meget talrige, og ofte er i samme egn gravhauger fra
begge jernaldre.
Et rigt gravfelt fra ældre jernalder findes paa gaarden Aak
i Grytten. Gravene har ligget paa dalens nordre side, paa en
flade mellem elven og landeveien, ligeoverfor feltet paa Sogge.
Elven har brudt sterkt ind paa den løse terrasse.
Fra ældre jernalder er gravfeltet paa Loken i Sundalen et
af de største i fogderiet skjønt delvis ødelagt ved elvebrnd; det
talte over 70 hauger.
I Sundalen er der ogsaa rige gravfelter fra yngre jernalder
paa Liahjell og Romfohjellen. Liahjell var tidligere den øverste
gaard i præstegjeldet; men senere er et par smaa gaarde,
Fret-volden og Grændsen, taget fra Opdal og henlagt under Sandal.
Ved Liahjell er ogsaa gravhauger fra ældre jernalder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
