Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHJSTOHIK.
1 2 55
men deres beskaffenhed kjendes ikke nærmere. Mulig er
grundbetydningen stenhob. Endelig tindes ordet nu, som hunkjønsord,
i Norge brugt om fjeldtoppe. Som gaardnavn er det sjelden
usammensat, Horg i Guldalen, men meget ofte sammensat med
vin, Hovgin. nu Horgen, og ialfald en enkelt gang med heimr,
Horgjem i Romsdalen. Det lader sig almindelig ikke -afgjøre, i
hvilken af de forskjellige betydninger ordet er brugt i det enkelte
navn; for Horgjem i Romsdalen, der ligger lige ved foden af
Romsdalshorn, antager Rygh betydningen fjeldtop.
Det synes rimeligst, at navnet paa fjeldet Horgen i Veø er
det gamle horgr, og at det derværende stensatte alter har givet
fjelrlet dette navn.
Den anden af Bendixen nævnte bygning ved Alterhø i Grytten
er først omtalt af Schøning.
Efter ham skulde den alterlignende mur have havt en kubisk
form, to alen i høiden, to alen i bredden og to alen i længden,
og den var regelmæssig bygget af store, flade stenheller.
Schøning omtaler alteret som ten rar alderdoms levning» og
beskriver det «som en i Form af et Alter, af Steene opsat næsten
firekantet Muur, som er opført af store flade Steen-heller, noget
over 2de Alne høi, og 2 Alue paa hver Siide. Man kalder denne,
her til Lands rare og usædvanlige Bygning, endnu Alteret, og
vil ineene, at det er brugt, i de Roman-Catholskes Tiider, som
et Alter; men det er neppe troligt. Denne Bygning er vel rettere
fra vore allerældste Forældres Tiider, og smager meget af vore
gamle .foters eller Jotuners Begreebe om Guddommen og dens
Dørkning. Mærkeligt er dette herhos, at tæt hos dette Alter
sees 3de cirkelrunde, steensatte Kredse, hver 2de Alne i
Gien-nenisnidt».
Yngvar Nielsen har oplyst, at alteret senere omkring 1800 er
ombygget af en mand fra Kabben i Grytten, saa at det mere har
faaet formen af en varde.
Alterhø er et mægtigt fjeld, henimod 1500 m. hoit, som hæver
sig op af et lavere plateau, der igjen danner Romsdalens
Begrænsning, og som bærer navn af Borja.
Alteret staar ikke paa toppen af Alterhø, men paa vestsiden
af dette fjeld, i en dal, som gaar helt rundt Borja og Alterhø.
I raaket op til Alterhø er Furuhol øverste sæter. Fra denne er
der ingen særdeles lang afstand frem til alteret, der ligger
henved 1000 m. o. h.
Yngvar Nielsen anser det for sikkert, at det har været som
et muret, massivt stenalter, og at dette har været en kultusplads
af ubestemmelig ælde. Et alter af denne art maa regnes som
en horgr. som kun har været besøgt ved enkelte anledninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
