Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1256
KO.MSDALS AMT.
Den har været opfort af utilhugne stene og heller, men flog
regelmæssig, og har tydelig budt sig frem som et værk af
menneskehænder.
En saadan horgr ligger forud for al skreven historie. Den
er et værk fra fjerne tider.
Det kunde være fristende at sætte et par gaardnavne i
forbindelse med disse to horger. I Veø ligger sydøstlig for hint alter
der en gaard, som skrives Horsgaard og heder Haassgora. Navnet
synes efter udtalen ikke at være sammensat med garör, bemærker
O. Rygh. Gora kan maaske tænkes afledet et gor med betydning
vaadlændt jordstrækning. Betydningen af første led er usikker,
det kan efter «Norske gaardnavne» være mandsnavnet Hårekr eller
hors, en hest. Men da horgen ligger her i nærheden, er det vel
tænkeligt, at gaardens gamle navn er Hçrgsgora, den vaadlændte
mark ved horgen.
Gaarden Horgjem, gammelt navn Horgeimr, i Grytten ligger
hele 25 km. fra horgen i Alterhø, saa der er neppe grund til at
sætte dette navn i direkte forbindelse med hint alter ved Alterhø.
Men nær dette alter er en anden gaard, som heder Horjemsæteren,
og som nu vistnok kun er et sæterbrug, men som har været
gaard og staar i matrikelen; og saa er her gaarden Horjerloslettet,
hvor de to sidste led er lada, hølade, og slætte, slaateeng. Det
første led er forklaret som Hçrgar, genitiv af horg (femininum).
Det kan tænkes, at gaarden Horjemsæter har havt som gammelt
navn Horgeimr, Horjem, og at sæter er kommet til, da gaarden
blev sæterbrug.
Ialfald er det værd at bemærke, at disse navne Horsgaard.
Horjemsæteren, Horjerloslettet forekommer nær disse urgamle
altere.
Historie.
Den ældste tid. De ældste historiske overleveringer i vort
land naar ikke stort længer op end til aar 800 efter Kristus
eller til begyndelsen af den yngre jernalder Maaske kan man
af oldfundenes fordeling slutte, at folkemængden i den ældre
jernalder procentvis ikke var meget anderledes fordelt mellem
fogderierne end landbefolkningen er nu. Fordeles nemlig
landbefolkningen nu procentvis paa de tre fogderier og ligesaa old
fundene, saa bliver tallene ikke saa særdeles forskjellige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
