- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1276

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1276

ROMSDALS AMT.

fosterbroder Grim tog venlig imod ham, og bad ham sætte sig
ned der

Men Ingemund vilde efter finnernes udsagn bosætte sig
nordlig i landet; han blev kun vinteren over hos Grim og drog
om vaaren over heierne nordefter, först til Hrutafjorden, som
han gav navn, og saa til Vatusdalen; her troede han at
gjenkjende den af finnerne beskrevne egn, og i efi liden dal begyndte
han at bygge baade en gaard og et tempel, 100 fod langt. Da
han her grov huller for at befæste andveges-sulerne, fandt han
billedet, heder det, og sagde da, at det ei nytter at sætte sig op
mod sin skjæbne.

Ingemund tog Vatnsdalen i besiddelse og anviste derpaa
sine ledsagere forskjellige steder i dalen.

Han reiste tilbage ti) Norge for at skaffe sig hustømmer og
bragte med nogle nys fangne hvidbjørnunger, som han forærede
kongen; denne gav ham tømmer i overflod og et godt skib «Stigande».

Ingemund blev siden en mægtig høvding og levede i ro
som en høit anseet mand.

Fra Raumsdal var en anseet mand ved navn Uf eig. der blev
uenig med kong Harald og derfor vilde drage til Island, men
dræbtes af kongens mænd, førend han kunde komme afsted Hans
hustru Aasgerd reiste med sine sønner; hende fulgte ogsaa hendes
broder Thorolv. De nedsatte sig alle ved kysten i na>rheden af
Markarfljot. hvor gaarden Bergthorshval sidenefter blev ættens
hovedgaard.

Efter nogles udsagn skulde ogsaa Ketil Flatnef være en
raumsdøling, men da alle er enige om, at hans fader Björn Buna
var fra Sogn, saavelsom alle hans frænder, er her maaske en
forveksling mellem ham og Ketil Raum.

Fra Søndmør kom en anseet mand ved navn Dyre, der for
at undgaa kong Haralds vrede efter Ragnvald jarls raad drog til
Island og gav Dyrafjorden paa nordvestlandet navn. En anden
søndmoring var Eystein digre, der bosatte sig paa sydøstkanten
af landet, i nærheden af Ketil fiflske.

Haakon Adelstens tid. Haakon Adelsten gjorde det første
forsøg paa at indføre kristendommen paa Mørerne. Han hentede
en biskop og præster fra England; da de kom til Norge, gjorde
kong Haakon bekjendt, at han vilde indføre kristendommen over
hele landet; dette skede vistnok paa Nordmør; thi det heder, at
tmører og romsdøler henskjød den sag til trøndernes afgjørelse
Kong Haakon lod indvie nogle kirker, vistnok paa Møre.

Haakon den godes stridigheder med bønderne i anledning af
forsøget paa at kristne landet, er omtalt under beskrivelsen af
Nordre Trondhjems amt (bind I, pag. 897).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free