- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1277

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FOK HISTORIK.

1277

Det heder, at uttrønderne drog med 4 skibe sydover til
Møre, dræbte 3 præster der og brændte 3 kirker; siden drog
de hjem.

Hvor disse kirker har ligget paa More, vides ikke, men disse
begivenheder har antagelig fundet sted omkring aarene 950

og 951.

Forsøgene paa at kristne mørerne og trønderne blev
indstillet. idet landet maatte værges mod Gunhildsønnerne.

Den islandske nationalhelt Egil Skallagrimssøn. der tillægges
store bedrifter, siges at have udført en saadan ogsaa paa
Søndmør i Haakon Adelstens tid.

Egil kom gjennem Lesje til Romsdalen og reiste derfra
tillands og over sundene til Sogn. Paa veien gjennem Søndmør
kom han til øen Hnft (Hareidland) og drog derfra over til
Blindern.

Her besøgte han enken Gyda, en søster af Egils ven
Arin-bjørn; hun boede her med sin unge søn Fridgeir og en eneste,
meget vakker datter. Denne datter efterstræbtes af en raa berserk,
Ljot den blege, svensk af fødsel; han var kommen der til egnen,
og ved at udfordre og fælde mange mægtige bønder i holmgang
havde lian erhvervet store eiendomme. Holmgangslovene tilkjendte
nemlig seierherren den faldnes efterladenskaber. Ljot havde fattet
kjærlighed til Fridgeirs søster og udfordrede ham til holmgang
om hende; Fridgeir var ikke sterk eller synderlig skikket til kamp
og forudsaa sin visse undergang, og de var meget triste paa
gaarden.

Fridgeir vilde dog af hensyn til gjæstfriheden ikke fortælle
Egil aarsagen til bedrøvelsen, men Gyda kunde ikke orke at. tie,
men betroede Egil alt, og bad ham for Arinbjørns skyld at
kjæmpe med Ljot i hendes søns sted. Egil lovede gjerne dette
og drog næste dag med Fridgeir til øen Varl, maaske Valderø.
Der var holmgangsstedet indhegnet med stene, og Ljot var allerede
kommen. Ljot udæskede selv overmodigen Egil til strid istedetfor
den svage Fridgeir; han mindede om holmgangsloven, at den,
der yik ud over mærkestenene, skulde kaldes niding.

Det varede ikke længe, før Egil ved hug paa hug nødsagede
Ljot til at vige tilbage udover ringen; han forfulgte ham rundt
hele sletten, til han bad om at faa hvile; Egil indrommede ham
det. men da kampen igjen begyndte hug Egil foden af ham, og
straks efter opgav han aanden. Efter holmgangsloven var Egil
nu Ljots arving, og han overdrog til den taknemmelige Fridgeir
at overtage i hans navn de eiendomme, Ljot havde efterladt.
Selv fortsatte han sin reise til Fjordene og Sogn.

Omkring 955 kom Gunhildsønnerne med en stor hær fra
Danmark eller fra Orknøerne for at angribe Haakon den gode.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free