Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2H2
KOMSDALS AMT.
Der er to islandske sagaer, som benævnes Gisle Sursøns
sagaer, og hvor begivenhederne, der antages at finde sted i Haakon
den godes tid, henlægges i Surendalen. Om det, som berettes,
er historie eller roman, tor være uvist, men hvad der fortælles,
kaster vistnok et lys over samfundstilstanden paa hin tid, om
end beretningerne er udsmykkede. Sagaernes indhold er gjengivet
af P. A. Munch.
Den egeutlige landnamstid paa Island var forbi omkring 935,
man regnede, at landet var fuldbebygget i 60 aar, eller omtrent
mellem aarene 875 og 935. De, som kom senere til Island,
maatte sædvanlig kjøbe land; dog regnes flere af dem endnu
til landnamsmændenes tal.
1 Surendalen boede hersen Thorkel Skerauke, som havde
tre sønner, Are, Gisle og Thorbjørn. Are var gift med Ingebjørg,
en datter af Ise paa Feveien i Aure paa Nordiuor; han havde
faaet meget gods med hende, og deriblandt ogsaa en træl, Kol,
en stor og sterk mand, der havde været fangen i krig. En
berserk, ved navn Bjørn blakke, som vilde have Ares hustru,
udfordrede Are til holmgang, hvis han ikke godvillig vilde
overlade ham konen. Are modtog udfordringen og faldt, og Bjørn
gjorde fordring baade paa hans gaard og hans gods og lians
hustru. Gisle, Ares broder, udæskede ham da til holmgang
næste dag. Ingebjorg raadede Gisle til at bede hendes træl Kol
laane ham sit ypperlige sværd Graasida, der antoges ikke at
kunne døves ved trolddomskunster, og som sikrede sin herre
seieren. Kol vilde ikke ud med sværdet af frygt for ikke at faa
det tilbage igjen, naar Gisle havde seet, hvor udmærket det var.
Men Gisle lovede højtidelig at give det tilbage, og lik det omsider.
Han fældede Bjørn, ægtede selv Ingebjørg og tiltraadte gaarden
efter faderens død, men leverede ikke sværdet tilbage. Da Kol
forlangte det, bød Gisle ham penge, frihed og andet godt, men
Kol vilde kun have sværdet. Da blev Gisle vred og sagde, at
han aldrig vilde give sværdet fra sig. Kol løftede forbitret sin
øks, Gisle drog sværdet; de hug til hinanden paa en gang. Kols
øks kløvede Gisles hoved; sverdet gik istykker mod trællens
haarde pandeskal, men denne brast, og begge faldt døde om.
Den tredje broder Thorbjørn overtog nu gaarden og godset,
giftede sig og fik fire børn, datteren Thordis og sønnerne Thorkel.
Gisle og Are. Det var paa den tid, da Haakon Adelstensfostre
kom til Norge, og Erik Blodøkse forlod landet. De tre brodre
var store og sterke, men Gisle var den dygtigste og øvet i alt
slags smedearbeide. Der boede to brødre i Surendalen, Kolbein
og Baard, som var af samme alder som Thorbjørns sønner.
Kolbein var en god ven af Thorkel, og kom ofte til hans faders
gaard, men hans besøg gjaldt mere Thordis, hvilket hendes fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
