- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1283

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIK.

1 283

ikke likte, thi man troede, at han blot søgte at bedaare hende,
og ikke havde alvorlige hensigter. Thorbjørn bebreidede sine
sønner og især Gisle deres lunkenhed. Gisle advarede forgjæves
Kolbein. En dag havde Kolbein siddet paa tverpallen hos Thordis
og Thorkel, medens Gisle var beskjæftiget med haandarbeide i
stuen. Om kvelden klagede Thorbjørn for Gisle, og sagde, at det.
var en stor sorg for ham i hans alderdom ikke at have sønner,
der bedre kunde værne om husets ære, og som var saa ulige hans
brødre Gisle og Are. Gisle indhentede da Kolbein, der havde
sagt Thordis farvel, men ledsagedes paa veien af Thorkel. Gisle
bad Kolbein at afstaa fra sine besøg, men da Kolbein sagde, at det
var ham umuligt, drog Gisle sit sværd og hug Kolbein banehug.
Thorbjørn blev glad og sagde, at nu kunde han se, at han havde
sønner, ikke døtre alene.

Thorkel var misfornøiet over sin vens drab og begav sig til
Kolbeins frænde, Skegge, sædvanligvis kaldt Holmgangsskegge,
fordi han var en stor holmgjænger. Thorkel eggede Skegge til
at hevne Kolbein og ægte Thordis, og fik ham til at indfinde sig
selv tyvende hos Thorbjørn for at beile til hans datter. Denne
var halvt om halvt bortlovet til Baard, en anden ung. bonde i
egnen, og Skegges frieri blev afvist. Da udfordrede han Baard
til holmgang paa en ø, kaldet Saksa. Baard vilde ikke indfinde
sig til holmgangen. Da skammede Gisle ham ud og sagde, at han
selv vilde gaa i kampen. Gisle begav sig til Saksa selv tolvte.
Da var Skegge kommen, havde fremsagt holmgangsloven og
haslet volden; da han endnu ikke saa noget til Baard eller Gisle,
bød han sin smed at opstille to menneskefigurer i Baards og
Gisles lignelse paa stedet til evig spot og spe for deui. Gisle,
som var kommen og var i den nærliggende skog, hørte dette og
raabte, at hans huskarle nok kunde tage sig nyttigere arbeide for.
De gik begge i holmen uden skjold. Gisle hug den ene fod af
Skegge, som maatte løse sig af holmen, og siden gaa med
træben. Thorkel fulgte nu hjem med Gisle, og der blev forstaaelse
mellem brødrene igjen, og Gisle vandt ved denne bedrift stor
anseelse.

Saksen ligger i Halse midtveis mellem Heggeinsnes og Halse.
Baade et nes og to smaa holmer bærer navnet Saksen,
amts-kartet har Saksnes.

Det har vistnok været her, at Gisle efter sagaen gik i
holmgang med Skegge.

Sagaens skildring passer dog efter Bendixen ikke i
enkelthederne paa stedet. Saksen nævnes der som en o, hvor
Holmgangsskegge boede, og Gisle kommer ud af en skog til kamp
pladsen. Det sted, som nu kaldes Saksen, er steilt og skogbart,
fuldt af hamrer og kløfter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free