- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1290

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] -29U

ROMSDALS AMT

En gammel bonde, Ulfr, som traf paa Bues mænd, sagde, at
de for ikke frem som krigsmænd, naar de drev til stranden kjør
og kalve; det vilde være storre fangst at tage bjørnen, som nu
næsten var kommen i bjørnebaasen. De spurgte, om han kunde
berette noget om Haakon jarl. Bonden svarede, at han dagen i
forveien reiste ind i Hjørundfjord med et skib eller to, og at
han ikke vidste noget om dem.

Efter en beretning fik jomsvikingerne den besked, at jarlen
var ved Alme, en stor gaard paa Almestranden paa østsiden af
Hareidlandet, efter en anden beretning fik de den besked, at han
var paa Elftrum, det vil sige paa Elteren paa vestspidsen af Suløen.

Da Bue og hans mænd fik den nævnte oplysning, tog de
straks til skibene og lod alt bytte blive efter.

De roede straks ild. Sigvalde jarl lod flaaden gjøre klar, og
de roede nordenom øen Hçö og saa ind om øen.

Hvad enten bonden Ulfr viste dem til Hjorungavaag eller til
Alme eller til Elteren (Suløen) eller øst til Hjørundfjord, saa
maatte jomsvikingerne seile nordenom Hareidlandet; thi søndenom
Hareidlandet kan ikke nogenlunde store skibe seile, thi mellem
Hareidlandet og Dimøen er det grunde Dimøsund, som i fjæretid
endog er tørt, og læugere syd er det smale Dragsund mellem
Gurskø og Hareidland ogsaa vanskeligt. Veien maatte gaa udenom
Hareidlandet rundt Hareidlandets nordpynt gjennem Breisund forbi
Kvitneset.

Haakon jarl drog ud mod vikingerne søndenfra, efter hvad
Eyvind Skaldespilder siger, og Snorre forstaar dette, som om
Haakon jarl havde ligget i Halkelsvik i Volden, og der fik høre om
vikingerne. Han har da reist ud Vartdalsfjorden, og han og
jomsvikingerne modtes udenfor Hjorungavaag.

Efter en anden beretning var Hjorungavaag det aftalte
modested mellem jarlen og hans sønner Erik og Svein.

Paa grund af navneligheden hos flere af de i sagaerne nævnte
steder er der opstaaet en del misforstaaelser, saa at disse
lokaliteter bør omtales.

Hareidlandet er en ø; dens gamle navn er Hpb, genitiv
HaÖar. Øen har nu faaet navn af det store eid, som gaar over
øen, og hvis gamle navn var Haöareiö eller eidet paa HoiY

Navnet Hjçrungavågr findes ikke nu længer; men nordspidsen
af øen Hareidlandet heder Hjøringnes eller Hjøringanes; lige
vest for Hjøringneset ligger de 3 smaa fluer, der maaske er de
af sagaen nævnte Hjoringer; der indenfor søges Hjørungavaagen.
Den indre del af denne vaag kaldes nu Livaag eller Liavaag efter
den lille gaard, der ligger i bunden, og dalen paa begge sider
kaldes Lidalen med gaardene Øvre og Nedre Lid, Lidset; ogsaa
denne dal har oprindelig baaret navn efter Hjøringerne, thi endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free