Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1292
ROMSDALS AMT.
omtalte skjær for en af Ovraafluerne; Torfæus’s ø Harund har
han forstaaet om selve Hareidlandet, og Sinus Harundensis,
Harund-fjorden, fortolkede han om «Hareidsvaag». Alt dette har bragt
forvirring, især da man let kunde sammenblande navneformer
som Hareidsvaag, Hareidland paa den ene side med Harund og
Harundarfjord paa den anden side. Amtmand Thesen antager
endog i 1857, at slaget stod i Hjørundfjord.
Mellem to nes, Steffensnes og Risnes, gaar en vaag, der
fortsætter mod vestsydvest; det er den egentlige Liavaag. Den er over
1 km. lang, 300 m. bred og 16 m. dyb. Udenfor gaarden
Pilskog omtrent midt i Vaagen, men nærmest østsiden, er en
skog-bevokset holme, Vaagsholmen; den antages at være det skjær
inde i vaagen lige langt fra alle sider, som Vagn og hans mænd
strandede paa. Livaagen er en sikker havn mod vestenvinde.
Det er derfor vel muligv, at Haakon jarl, som sagaen siger, havde
aftalt Hjorungavaagen som modested for de i hast samlede
ledings-skibe; hvad enten der, som sagaen, regnes 300 eller som
konge-sagaerne 150 skibe (o: ialfald hovedsagelig ledingsskibe), er der
rum nok til liggeplads. Vaagen skulde ogsaa, som sagaen siger,
være fyldt med skibe, saa langt de kunde se. Vaagen regnes i
sagaen lige fra Hjøringerne (Ovraafluerne) til Vaagsbunden, og
da bliver der rum nok baade til liggeplads for jarlens skibe i
den indre vaag og til kampplads, idet der har været kjæmpet
baade i den ytre vaag og i den indre næsten helt til Vaagsholmen.
I skildringen af slaget i Hjørungavaag er der forskjellige
afvigelser, idet der er flere fortæller^?, der hver beretter sit efter
de mundtlig overleverede sagn. Ligesom der er feil i beskrivelsen
af kamppladsen, saaledes er ogsaa kampens enkeltheder forskjellig
fortalt, mange enkeltheder er vel romantiske tildigtninger, og
tildels er der iblandet træk af ren overtro.
Haakon jarl havde efter Snorre 160 skibe, snekker, skuder,
en del hoibordede knarrer og kjobskibe, som var samlet i hast,
de var vel bemandede og udrustede med vaaben og stene. Hos
jarlen var hans sønner Erik, Svein, Sigurd og Erling.
Da flaaderne mødtes, lod jarlerne Haakon og Erik blæse til
kamp. Etter Fagrskinna ordnedes skibene paa begge sider,
saaledes at begge flaader delte sig i tre hovedafdelinger med lige
mange skibe i hver, nemlig 60 paa nordmændenes og 20 paa
jomsvikingernes side. 1 midten befalede Haakon jarl mod
Sigvalde og hans broder Thorkel ; paa høire flöi Erik jarl mod Bue
digre og Sigurd Kaabe, og paa venstre fløi Svein, Haakon jarls
søn, mod Vagn Aakesøn. Med Haakon var høvdingerne Skofte
og Ragnvald af Ærvik fra Stad. Paa venstre side af Haakon
jarl, lige overfor Thorkel høie, laa hans søn Erling, og med ham
Jern-skegge fra Upbaug paa Yrje (Ørlandet) og Styrkaar fra’Gi nise,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
