Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
1-1297
jarlernes regjeringstid efter Olav Trygvessøns fald gjort, som de
vilde, og kanske helst holdt sig til den gamle tro.
Efter Svolderslaget, da riget deltes mellem seierherrerue,
skulde Romsdal og Morerne tilhøre Sverige, men de blev styret
af Svein jarl i den sveuske konges navn.
En mindelse om dette i navnet bestaaende svenske
overherredømme fik man i Olav den helliges tid, da der i 1017 indfandt
sig hos ham i Nidaros 2 udsendinge fra den svenske konge for
at kræve skat af disse landsdele. Olav afviste dem; den ene af
dem vendte om; den anden reiste afsted med sine ledsagere for
at fuldføre sit ærinde. Da lod Olav dem indhente og hænge paa
Byaasen ved Nidaros, saa de kunde sees langt ud i fjorden.
I 1021 reiste Olav over begge Morerne og ind til Romsdalen,
som nu blev kristnet; han lod sine skibe blive der om høsten
og drog over Lesje til Gudbrandsdalen.
I 1027 kom han fra Nidaros forst syd til Møre og samlede
folk der og fra Romsdalen. Siden reiste han til Søndmør og laa
længe i Herøerne og hiede paa sine folk. Paa et husthing, han
holdt, omtalte han den skade, han havde lidt paa Færøerne; den
skat, som de havde lovet, kom ikke. Nu vilde han sende folk
did efter skatten, men der var ingen, som havde lyst paa færden
til Færøerne. Da reiste der sig en stor mand med rød kjortel,
hjelm paa hovedet og et stort huggespyd i haanden og med sverd
ved siden. Han var villig til at reise til Færøerne og kræve
skat. Kongen spurgte om hans navn, og han svarede Karl morske.
Karl mørske eller More-Karl betyder Karl fra Møre, her
rimeligvis Søndmør.
Kongen sagde, at han havde hørt ham omtale, og der havde
været de tider, da han ikke skulde være kommen levende fra
det, om kongen havde truffet ham.
Karl havde været en stor viking og ransmand, og kongen
havde ofte sendt folk ud for at tage ham afdage; forøvrigt var
han storættet og en dygtig idrætsmand.
Kongen, der nu havde brug for ham, viste ham velvilje og
udrustede ham paa det bedste til reisen.
Møre-Karls færd til Færøerne løb meget uheldig af. Han
blev hugget ned paa thinget paa Færøerne, da han skulde tage
imod skatten.
Da Erling Skjalgssøn efter en ulige, men ærefuld kamp havde
lovet at gaa kongen, Olav den hellige, tilhaande, ståk kongen
øksespidsen i hans kind og sagde: «Mærkes skal den, der sviger
sin drot.»
Da løb Aslak Fitjeskalle til og huggede sin øks i Erlings
hoved, saa at den stod ned i hjernen. Dette skede nær Bokn
i Stavanger amt. Ingen af Erlings sønner var der, og kongen
82 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
