Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOK HISTORIK.
1301
Bruse sagde, at der var en sæter, som heder Græningar, men
der kunde ikke nogen være om nætterne for trold og vætter, som
holdt til der.
Kongen sagde, at han vilde være i sæteren om natten. Da
kom den mand, som stelte med kosten, og sagde, at det var fuldt
op af mad, og han vidste ikke, hvorfra den var kommen. Kongen
takkede Gud for sendingen og lod pakke mad til de bønder, som
reiste ned til dalen.
Han blev paa sæteren om natten. Ved midnatstid, da folk
laa og sov, hørtes et fælt skrig udenfor stølen, og det raabte:
«Kong Olavs bønner brænder mig saa, at jeg ikke kan være i mit
hjem; jeg maa flytte og kommer aldrig igjen til denne støl.»
Om morgenen for kongen tilfjelds og sagde først til Bruse, at
her skulde man bygge en gaard; den bonde, som boede her, vilde
altid staa sig godt, og aldrig skulde kornet fryse her, om det end
frøs ovenfor og nedenfor gaarden.
Beretningen om Olavs reise i Søndmør gjennem Valdalen
fortæller om undere, som er senere tildigtninger, men den, som
beretter, røber nøie kjendskab til Søndmør, idet alle de steder,
han nævner, kan gjenfindes, saaledes som professor G. Storm har
paavist.
Yderst ude i Valdalen ligger paa østre side af elven en lav,
flad slette (Syltevoldene); midt paa denne ligger gaarden Sylte
med Sylte kirke, lige nedenfor en bråt, skogbevokset bakke; øst
for denne og sletten er en bråt fjeld hammer, hvor man i fjeldet
ser en lang, slangebugtet stribe af hvid sten; det er efter sagnet
den sjøorm, som St. Olav slyngede op paa hammeren, da den
vilde hindre ham fra at lande. Paa vestre side af elven skraaner
landet jevnere opad, og her ligger lidt op over sletten gaarden
Muri.
Muri er nu en mindre gaard end Sylte, men begge disse
gaarde siges i det 18de aarhundrede at have tabt land ved
elvebrud, Syltes skyld maatte nedsættes til Ve. Paa Sylte laa indtil
1716 præstegaarden i Norddaleu præstegjeld, men kirken er først
bygget i det 19de aarhundrede, da den flyttedes fra Døving (lidt
længere oppe i dalen).
Om et kors, som er reist af St. Olav paa Sylte, er der intet
sagn i nyere tid. Rigtignok siger Jonas Ramus, at kongen paa
Sult reiste et stenkors, men det er hentet fra Peder Claussøns
oversættelse.
Den ældre form for Muri er tvivlsom; Snorre kalder gaarden
Mærin; i det ajldste skattemandtal (1603) heder den Mori.
Om gaarden Muri ytrer Strøm, «at. fogderiet Søndmør, som i
historierne ofte kaldes slet hen Møre, maa fra förste tid have
faaet sit navn af denne gaard»; denne formodning har folkesagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
