Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1304
ROMSDALS AMT.
Med navnet Grønning stanser sagaens beretning om St. Olavs
fjeldreise, den ved ikke mere, end at «Olav for derfra og kom
frem i Einbu», den øverste fjeldgaard i Lesje.
Sagnet i dalen tror at vide, hvilken vei han tog. Fra Grøn
ning kan man ad 3 veie komme frem til Lesje, enten lige op
fra Grønning gjennem Djupdalen eller fra Grønningsæter over
Steindalen eller op gjennem selve Langedalen.
Det heder, at St. Olav valgte den sidste vei; han gik langs
elvens østside over lllstigen forbi Illgjølet og Tormovatn, bøiede
med elven mod øst og gik over elven opunder «Kulo» eller
«Kuglehøgda», en del af Langfjeldet, gik mellem denne og elven
forbi Langevatn (887 m. o. h.) og fulgte den derfra flydende Vermaa,
indtil denne falder ud i Rauma ved Sletta (248 m. o. h.) øverst i
Romsdalen, og fulgte siden Rauma opover til Lesje.
Denne vei er den laveste, men tillige den længste af
fjeld-veiene fra Valdalen til Lesje; der findes, siges der, paa hele
dette stykke ingen minder om St. Olav, men han drog den vei,
fordi den kunde rides lige til Lesje.
Den korteste vei gaar fra Steindalen op til Troldsæter (980 m.
o. h.) ved Ulvedalsvatn, hvorfra man langs Ulvaaen naar til Broste
(702 m. o. h.) lige paa grænsen til Lesje; men den var for bråt til at
rides, og saa er den endnu.
Derimod gaar den mest befarne vei fra Grønning mod sydøst
op gjennem Djupdalen, videre frem mellem Glupen og Blaafjeld
(1632 m.), hvorefter man passerer Krynkelvatn (1174 m. o. h.)
og derpaa over en bråt, men ikke lang koll og kommer ned i
Ulvaadalen.
Ad denne vei drog endnu i 19de aarhundrede hver sommer
valdølerne op for at komme til «marknaden» i Mølmen i Lesje,
hvorhen de forte tørt kjød paa kløv.
Endskjønt valdølerne siger, at Olav ikke drog denne vei,
er G. Storm tilbøielig til at antage, at sagaen taler nærmest for
denne vei.
Det heder der, at Grønning ligger «nær fjeldet»; naar der
nu lige fra Grønning gaar en farbar vei lige tilfjelds, og denne
tillige er den korteste af de mulige veie, har han rimeligvis
valgt denne.
Ad Langfjeldet kom han ned i Romsdalen; men sagaen
antyder en direkte fjeldvei fra Grønning til Lesje, og denne gaar
over Djupdalen.
Olavs færd og rydningen af uren giver indtryk af, at reisen
foregik ved sommertid. Ved Sult tales der om «fagre sletter»,
videre heder det her, at kongen sov i telt. Veiene synes let
farbare, der nævnes intet om sne eller islagte elve eller andet
deslige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
