Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1 2(19
Den gaar ikke nede ved elven, men længere op under fjeldet,
temmelig høit tilveirs, og sænker sig atter ned mod det øvre
dalføre.
Den er ikke meget lang, neppe over en halv fjerding, og er
som en bedre fjeldvei. Maaske turde den dog nu være i bedre
stand, end da Olav drog her, thi paa flere steder sees spor efter
minérbor, saa at den rimeligvis har været udbedret.
Omtrent midt i uren staar lige ved veien en vældig sten,
der er noget ind hulet paa den sondre side og saaledes frembyder
ly for veir og vind; «der hvilte kongen sig underveis . Nogle
kalder den Hellaren, andre Olavshelleren.
Hvad sagnet her beretter, er aabenbart rigtigere, end hvad
sagaen siger, at Heller var det sted nedenfor uren, altsaa ved
Alstadsæteren, hvor kongen og hans mænd holdt maaltid.
Der maa her være skeet en forveksling, thi kilden findes
lidt ovenfor Hellaren»; den kaldes endnu Kjellen og har friskt
og klart vand. Disse steder tindes omtrent paa det høieste af
uren, som fortsætter et godt stykke østover uden sj-nderlig
stigning og gaar saa nedover; det sted, hvor man under
nedstigningen faar se den lidt bortenfor liggende gaard Grønning, kaldes
Høgskjærve».
Da Olav kom hid sagde han, «at der skal bygges en gaard,
og der skal kornet aldrig fryse».
Det fryser aldrig der, uden det fryser i hele bygden, og det
er en sjeldenhed. Sæteren, hvor kongen var om natten efter
reisen over uren, bliver den nuværende gaard Grønning; den er
efter sagaen bygget kort efter Olavs tid og før sagaen blev
optegnet, altsaa i Ilte eller 1 2te aarhundrede.
Paa Grønning har man ved gravningen af en kjelder under
huset stødt paa en gammeldags sætergrue, en helle under og tre
reiste heller, til at staa midt i stuen; huset staar derfor maaske
netop, hvor den gamle sæter laa.
Hvis Grønning og Alstadsæter paa Olavs tid var sætre, er
altsaa bebyggelsen standset lige under uren; i Ilte eller 12te
aarhundrede er Grønning og rimeligvis ogsaa den nedenfor liggende
Alstadsæter, opdyrket som gaard; derfor har bonden paa Grønning
søgt sig nyt sæterbrug en fjerdingsvei ovenfor, omtrent der, hvor
Valdalen optager en elv fra sidedalen Steindalen; det blev da
«Grønningsæter».
Mén derefter har man søgt længere op ad hoveddalen, som
nu kaldes Langedal og har optaget en ny «Grønning», som nu
heder Fremre-Grønning.
Begge disse sætre maa allerede i 16de aarhundrede være
fra sætre omgjorte til gaardsbrug, thi deres matrikulering er
adskillig ældre end 1667.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
