Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1325 1
Eystein Orre var med paa toget i 1058, da en flaade under
Harald Haardraades søn Magnus, sendtes til de skotske farvande
og Wales, ligesom han var med paa Haralds tog til Halland i 1062.
Efter skildringerne’i sagaen maa Eystein Orre have været
en rig og gjæstfri mand; der er opbevaret en beretning,
hvorefter det gik ganske anderledes stort til paa Giske end det gjør
nu paa denne skogløse taagede ø
En rig islandsk kjøbmand, Thorvard Kraakeneb, kom en
sommer med sit skib til Nidaros, og han tilbød kongeu som gave
et seil, han havde paa skibet.
Kongen var i slet lune og vilde ikke engang se seilet; han
sagde, at et, som han tidligere havde faaet af en islænding, var
saa daarligt, at det gik itu under seiladsen, saa han nær var
kommen til skade.
Da spurgte Thorvard kongens svoger, lendermanden Eystein
Orre, om han vilde modtage seilet; han bad ham komme ombord
og se paa det.
Eystein sagde, at han aldrig havde seet bedre seil, og takkede
ham for gaven. Han bad ham besøge sig hjemme paa Giske til
vinteren og se, hvorledes han havde det der.
Thorvard kom imidlertid ikke; om vaaren gjorde han sit
skib færdigt og seilede sydefter langs kysten. Men da han kom
til Solskjel paa Nordmør, fik han modvind og maatte ligge der i
flere dage.
En dag kom en vakker fuldt bemandet skute roende hen til
dem; en mand i rød skarlagens kjortel, der sad ved roret, spurgte,
om Thorvard Kraakeneb var ombord; manden var Eystein Orre,
der var reist afsted for at opsøge Thorvard. Han lod ham nu
ikke slippe, for han fulgte med saa mange af hans folk, som
han selv vilde.
Paa Giske fandt de et prægtigt gjæstebud færdigt i den store
gaard. Man sad længe om aftenen og drak. Tidlig næste morgen
vilde Thorvard reise, men Eystein sagde, at det endnu ikke saa
ud til at blive bør, han flk ikke reise den dag. Thvorvard blev.
Ud paa dagen lod Eystein bringe frem en ny guldbesat
skarlagenskjortel og bad Thorvard modtage den, ikke som
belønning for seilet, men som vennegave, fordi han paa Eysteins bøn
havde forladt sit skib, skjønt han laa paa reisen.
Den følgende dag var der heller ikke bør, og Thorvard maatte
blive. Gjæstebudet vedblev, og det gik endnu prægtigere til end
før. Nu kom Eystein med en gave, der, som han sagde, skulde
være for seilet; det var en ypperlig skarlagens kappe med det
kostbareste graa pelsverk; denne kappe overgik, mente han,
ligesaa meget alle andre kapper, som seilet var bedre end alle
andre seil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
