Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1326
ROMSDALS AMT.
Morgenen efter kom Eystein selv og vækkede Thorvard og
underrettede ham om, at vinden nu var god, saa han derfor ikke
vilde opholde ham længere.
Da man havde spist og drukket, og Thorvard vilde tage
afsked, sagde Eystein, at da Thorvards herlige gave ikke, som
han fra først af havde bestemt, tilfaldt en konge, men en mand
uden fyrstelig rang, vilde han. for nogenlunde at holde ham
skadesløs for det feilslagne haab, give ham endnu en gave; det
var en armring, som Thorvard modtog med tak for al hans
gavmildhed.
Sidenefter om sommeren, da Eystein seilede med kongen,
blev denne opmerksom paa hans vakre seil og spurgte ham, hvor
han havde faaet det Eystein sagde, at det var det seil, han
ikke vilde modtage af Thorvard.
Kongen mente, at han da havde slaaet vrag paa et herligt
stykke. Eystein tilbød ham at bytte seil med sig, og kongen
modtog det, men det var ikke stort nok for kongens svære skib,
naar det skulde seile hurtig.
Eystein Orre siges a have været den ypperste af alle
lender-mænd i Norge paa den tid, og det tor hænde, at han i
gjæst-frihed og gavmildhed overgik sine standsbrodre; hans færd mod
Thorvard viser, hvorledes de norske stormænd ansaa det passende
at opfylde gjæstfrihedens og taknemlighedens pligter.
Paa deres gaarde vrimlede der, som det synes, stedse af folk,
dels gjæster, som for en kort tid var i besøg, dels venner og
paarørende, som endnu ikke selv havde noget eget tilhold, og
endelig en stor sværm af tyende.
De Heste af disse var vel paa denne tid endnu dels trælle,
dels frigivne, men man maa dog antage, at trællevæsenet
nu var i hurtigt aftagende, saavel formedelst kristendommens
aand overhoved som formedelst den i kristenretten udtrykkelig
givne bestemmelse om den aarlige frigivelse af et vist antal
trælle.
Paa toget i 1066, da Harald Haardraade faldt ved Stanford
bro, var ogsaa Eystein Orre med; det var ham som vogtede
skibene sammen med Olav kongsson, Paal og Erling Orknøjarler.
Det heder, at han da var den navnkundigste og kongen kjæreste
af alle lendermænd; kong Harald havde da lovet ham sin datter
Maria.
Da Harald var falden, kom Eystein Orre op fra skibene med
de mænd, som fulgte ham; de havde brynje paa. Eystein fik
da kong Haralds merke, Landødan.
Det blev da strid paany, den tredje strid i dette slag, og
den var meget haard; der faldt mange engelske mænd, og de
var nær ved at flygte. Denne kamp blev kaldet Orre riden».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
