Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1328
ROMSDALS AMT.
Det var i 1099, at Magnus herjede paa Sverige omkring
Vänern. Han byggede en skandse paa den nævnte o i Vänern,
hvor Finn Skoftessøn paa Giske var en af befalingsmændene.
Øen kaldtes Kvaldinsøy og er Kallandsø i Vänern.
Paa Kvaldinsø mellem Kinneviken og Dalbosjøen lod kong
Magnus sine mænd i hast opføre et virke (skandse) af torv og
tommer, med en grav udenom og efterlod en besætning af 360
udsøgte krigere, vel forsynede med proviant og alle andre
fornødenheder for vinteren, under Sigurd Ullstrengs og Finn
Skoftes-søns befaling. Selv vendte han tilbage til Viken.
Da isen havde lagt sig og gjort Kvaldinsoen tilgjængelig fra
landsiden, kom kong Inge med en hær paa mere end 3500 mand.
Han tilbod nordmændene fri afmarsch med alt deres bytte til
Norge, naar de straks vilde overgive virket. Da de negtede
dette, drog kongen med hele sin hær ud paa øen. Han
opfordrede nordmændene atter til at overgive virket, dog saaledes at
de nu skulde give slip paa byttet. De vægrede sig, og han gav
befaling til angreb.
Kongen lod graven om virket fylde med tømmer og torv;
derpaa lod han ankere surre fast paa lange bjælker og ved hjælp
af disse hefte fast øverst i tømmervæggene; ved at hale i
bjælkerne fik man stokkene fra hinanden; tillige blev der gjort store
baal, og gloende brande kastedes ind paa nordmændene. Disse
blev nødt til at bede om grid, hvilken Inge ogsaa tilstod dem,
men da de haanlig havde forkastet hans gode tilbud, maatte
de forlade virket uden vaaben og kapper, og ved udgangen fik
liver et stokkeslag.
Det følgende aar herjede Magnus Barfod ved Gøtaelv. Ved
Foxerne, nu Fuxerna ved Lilla Edet i Flundre herred paa østsiden
af Gøtaelven, gik hau op fra skibene.
Han blev da overfaldt af svenskerne ved en fos, antagelig
ved Fors annekskirke.
Kong Magnus, der flygtede, var let kjendelig, stor som han
var; han havde en rod trøie over brynjen og silkeblegt haar,
som faldt ned over herderne.
Agmund Skoftessøn, som ogsaa var stor og vakker, bad kongen
give sig trøien. Der var slet vidt omkring, og gauter og
nordmænd saa hverandre stadig. Kongen gav Agmund troieu og han
tog den paa sig. Agmund og lians mænd slog ind paa en
tvervei, og gauterne, som troede det var kongen, red alle efter
dem. Kongen red nu til skibet, men Agmund kom med nød og
neppe unda, men slåp dog uskadt til skibene.
En alvorlig tvist opstod mellem kong Magnus og hans frænde,
lendermanden Skofte Agmundssøn, om arv, som begge tilegnede
sig. Retten lader til at have været paa Skoftes side, men i hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
