Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
13-29
tilfælde synes simpel taknemlighed for Skoftes og haus sønners
tro tjeneste at maatte tilsige kongen at give efter; især burde
han mindes Agmunds høimodige selvopofrelse sidst ved Foxerne.
Men kongen stod paa sin fordring med den største heftighed.
Der blev holdt flere moder, og Skofte blev enig med sine sønner
om, at de ikke alle paa en gang skulde reise til kongen; alene
ved at iagttage denne forsigtighedsregel vikle de kunde holde
stand mod ham.
Forst kom Skofte til kongen og henviste til det nøie
frænd-skab mellem dem og til venskabet med ham og hans fader, saa
længe hau levede; kongen kunde skjønne, at han ikke vilde
være paastaaelig imod ham, hvis han havde uret. Kongen blev
ved sit.
Da reiste Finn, men kongen gav et kort og uvenligt svar.
Finn mente at have fortjent andet af kongen end lovran; han
blev tilbage paa Kvaldinsø, da de øvrige venner undslog sig og
sagde, at dette var at give sig døden i vold, hvilket var sandt,
hvis kong Inges ædelmodighed ikke havde været større end Magnus’
omhu for dem ; imidlertid havde de dog der, efter manges mening,
lidt en beskjæmmelse, som burde komme dem tilgode. Det hjalp
ikke, hvad han sagde; kongen forblev urokkelig.
Endelig kom hans broder Agmund til kongen og bad om at
nyde ret. Kongen mente, at hvad han selv sagde, var ret.
Agmund mente, at kongen som den mægtigere vilde drive sin
vilje igjennem, saa at de kom til at lide uret; det hed, at den,
der redder en andens liv, oftest faar slet løn eller ingen, og
dette bekræftede sig her. Han lovede da, at hverken han eller
nogen af hans skulde herefter komme i hans tjeneste, hvis det
gik efter hans ønske. Derpaa reiste Agmund hjem, og han og
kongen saaes aldrig senere.
Vaaren 1102 gjorde Skofte sig istand til at forlade landet
og seilede om høsten med fem vel udrustede skibe. Hans tre
sønner, Finn, Agmund og Thord, var med; den fjerde, Paal,
synes paa denne tid endnu at have været et barn og blev
vistnok tilbage.
De reiste først til Flandern, Flazmingjaland, hvor de var om
vinteren; den følgenue vaar, 1103, seilede de til Frankrige, og
om sommeren til Nørvasund eller Gibraltarstrædet; derfra styrede
de til Italien og reiste til Rom. Her døde Skofte. Hans sønner
døde ogsaa paa denne reise; Thord, som levede længst af dem,
endte sit liv paa Sicilien.
Folk siger,» tilføier sagaen, «at Skofte er den første
nordmand, som har seilet gjennem Nørvasund, og denne hans reise
var saare berømmelig.»
P. A. Munch finder det usandsynligt, at der blandt de mange
8* — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
