Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1330
ROMSDALS AMT.
nordiske vikinger, der i det 9de og 10de aarhundrede hjemsøgte
Spanien og det sydlige Frankrige, ikke skulde have været en
eneste nordmand. Han antager, at hint udsagn om Skofte kun
sigter til korstogene, der just paa den tid, da han forlod Norge,
havde begyndt og omfattedes med saa megen enthusiasme, og at
Skofte saaledes kun var den forste norske korsfarer, der tog
sjø-veien gjennem strædet. At han virkelig foretog denne reise som et
korstog, og at det var hans hensigt at drage til Palæstina, sees
af, at tiere af de mænd, der forlod Norge med ham. siden kom
tilbage til Norge, dels, som det udtrykkelig heder, fra Palæstina,
dels fra Konstantinopel. Det var især deres fortællinger som
gav stødet til kong Sigurd Magnussøns store tog. Dette var et
fuldstændigt korstog og beskrives som saadant af fremmede
forfattere, skjønt det lige saa lidt som Skoftes tog benævnes
saaledes i sagaerne.
Paa den tid, da Skofte drog afsted, maa efterretningen
om Jerusalems erobring fra de vantro, 1099, forlængst have
naaet Norge og har rimeligvis bidraget meget til at opflamme
Skofte og hans sonners hellige iver. Man kau derfor vistnok
med god føie kalde Skofte og hans sonner de forste historisk
bekjendte norske korsfarere.
Foruden sønnerne Finn, Agmund og Thord, som ledsagede
ham paa reisen, havde han efter Fagrskinna endnu en son
Paal, og døtrene Ragnhild og Thora.
Om Skofte Agnmndssøns eneste overlevende søn, Paal
Skoftes-søn, vides kun, at han havde en j7pperlig hustru ved navn
Ragnhild, der ved et besøg i Bergen, som omtales, seilede med megen
stads paa sit eget langskib. Da hun efter hint besøg forlod
Bergen, stod kong Øistein Haraldsson, der just opholdt sig i
byen, selv paa bryggen og lod skalden Einar Skulesson, som da
var i hans tjeneste, hente for paa staaende fod at kvæde et
vers om hendes prægtige færd, saa Paal og Ragnhild synes at
have levet paa stor fod. Paal og Ragnhild havde en søn, Nikolaus
Kuvung, der siden blev lendermand og herre til Giske. Han
antages født omkring 1140.
Efter nogle slægtregistre havde Paal Skoftesson desuden to
døtre, Sigrid, gift med Gudmund paa Stadeim i Nordfjord, og
Ingeborg, gift med Kolbjørn paa Greipstaöir.
Nikolaus Paalssøn Kuvung paa Giske, Paal Skoftessøns søn,
omtales først under Magnus Erlingssøns kampe med Sverre
1177—1 184 som en af kong Magnus’s lendermænd; han var
lendermand allerede 1169; der er en ytring af kong Sverre,
hvorefter Nikolaus var den eneste af Magnus’ høvdinger, som blev
denne tro i ulykken.
Da Maguus efter slaget paa llevolden 1180 maatte flygte til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
