Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1332
ROMSDALS AMT.
Da Haakon Haakonssøn hyldedes i 1217 i Bergen, svor
lendermanden Paal Flida og Gregorius Jonssøn til kongen; den
første var hoved for Giskeætten, den sidste for Blindheimsætten.
I det brev af 1222, hvor erkebispen faar ret til at slaa mynt,
har ligeledes disse to lendermænd undertegnet som vidner. I
rigsmødet i Bergen i 1223, da Haakon erklæres for
eneberettiget til tronen, var Paal Flida og hans søn Peter fra Giske
tilstede.
Hertug Skule havde det i Bergen meget travelt med
raad-slagning med sine mænd Gregorius Jonssøn, hovedet for
Blindheimsætten og Paal Flida.
Paal hørte til Skules parti og raadede denne til at staa paa
sin formente ret til riget.
Det er efter P. A. Munch sandsynligt, at hertug Skules hustru
Ragnhild har hort til Arnungeætten, og at hun var søster til
Paal Flida.
Efter Arnmodlingetallet i Fagrskinna havde Nikolaus Kuvung
paa Giske (d. 1217) børnene Paal Flida og Ragnhild, og det er
rimeligt, at denne Ragnhild er Skules hustru. Hendes faders levetid
passer netop til, at hun kunde være gift med Skule og moder
til den ca. 1210 fødte dronning Margrete. Hendes broder Paal
Flida var en af Skules aller ivrigste tilhængere og nærmeste
raad-givere; Paals son, Peter paa Giske, optræder ogsaa en tid som
Skules tilhænger, senere er han kongens lendermand, vel at mærke,
efterat Skule i den tid, der ligger imellem, og i hvilken Peter
ikke omtales, havde vedgaaet sin forbindelse med Andres
Skjal-darbands hustru og erkjendt sin søn med hende, et forhold,
hvorved hans retmæssige hustru og hendes frænder nødvendigvis
maatte krænkes, og som netop, under forudsætningen af, at Peter
paa Giske var hendes brodersøn, allerbedst forklarer, hvorfor
han forlod jarlens tjeneste og gik over til kongen, rimeligvis
1233.
Hvis Skules hustru Ragnhild var Ragnhild Nikolausdatter af
Giske, er kong Haakon Haakonssøn ved sit giftermaal med
Margrete, hendes datter, kommet i nærmeste svogerskab baade med
Reinsætten og med Giskeætten.
Den hoibyrdigste høvding i Norge efter faderen Paal Flidas
død var uden tvivl Peter Paalssøn paa Giske, lendermand af titel
og kongelig sysselmand paa Søndmør. Han var nu den eneste
repræsentant for Arnungeætten i lige nedstigende mandslinje og
paa mange maader beslægtet ikke alene med kongehuset, men
ogsaa med de fleste lendermandsætter i landet.
Af de andre høvdinger paa denne tid tilhørte vistnok de
færreste ret gamle slægter. De fleste skyldte vel borgerkrigene
sin ophøielse og var sønner af birkebeinere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
