Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1833 1
Peter Paalssøn paa Giske nævnes 1221 som lendermand, da
han med Skule jarl drog fra Trondhjem til Oplandene mod de
forenede ribbunger og slituriger og deltog med kongen og jarlen
i at forjage dem fra Viken. Han var som lendermand paa
rigsmødet i Bergen 1223 og var atter i 1225 paa Oplandene blandt
Skules høvdinger mod_ ribbungerne. Senere havde han svoret kong
Haakon troskab og var dennes lendermand og findes ikke mere
blandt Skules tilhængere.
Da Skule 1239 aabenbart brod med kongen i Bergen, blev
Peter paa Giske der tilbage, indtil han flk kongens hjemlov.
Peter Paalssøn var i Borgund, da han fik høre, at tre af
varbelgernes skuter laa søndenfor ved Herø, og at der var
andre nordenfor. Han havde selv en stor tyvesesse og en
skute, og hans folk, hvilke han havde givet hjemlov, var endnu
hos ham ; han skyndte sig derfor som snarest til Herø, hvor de
tre varbelgeskuter laa; men de tog straks flugten, da han lod
støde i luren, førend han løb ind i havnen. Varbelgerne
mærkede uraad og flygtede. Nogle mente, at han gjorde dette
for at give varbelgerne nys om faren, da han ikke vilde
stride mod hertugens mænd. Men kongens tillid kan han ikke
have tabt.
Straks efter var han i Bergen, hvor han sammen med Aasolf
af Rein fik anforselen over 25 skibe, som sendtes nordover mod
varbelgerne.
Peter traf dem først i Borgund, hvor han fratog dem den
indsamlede leding, og iøvrigt gav dem fred, til kongen kom; han
drog tilbage til kongen i Bergen.
Paa Færden til Oslo i 1240 fulgte Peter Paalssøn kongen.
I slaget i Oslo 21de april 1240, hvilket endte borgerkrigen, flk
han med Gunbjørn bonde befalingen over birkebeinernes venstre
fløi, som skulde lægge til ved Gyljande (Piperviken?) og over
Frysjebro (en bro over Akerselven) møde varbelgerne, om de kom
frem der ; da de blev slagne af kongen selv midt i byen omkring
Halvardskirken og tog flugten opad landet mod Martestokker
(Galgebjerget), kom Peter og hans mænd ikke til at tage virksom
del i kampen.
Ved kroningen 29de juli 1247 nævnes Peter Paalssøn blandt
rigets tilstedeværende høvdinger, og paa kongens tog til Danmark
1252- 1253 var han ligeledes med og førte langskibet
«Borgund-baaden». Han nævnes ved denne leilighed først blandt
lender-mændene. Aaret derefter, 1254, døde han, uden tvivl paa sin
fædrenegaard.
Peters søn, Nikolaus Peterssan paa Giske, var den sidste af
Giskeættens mandsstamme.
Paa toget til Danmark i 1252 var han lendermand og fulgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
