Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1351 1
blev dræbt af bønderne paa Follo, og Gregorius druknede ved
Kvarven.
Fra den store mandedod til reformationen. I 1349—50
blev landet hjemsøgt af den pest, som kaldtes store manndauden,
eller den sorte død. Den kom først i 1349 til Bergen med et
fartøi fra England, vistnok i august maaned, thi det er i
september maaned, at folk, angrebne af sygdommen, begynder at
gjøre sine testamenter. Allerede i september maaned havde pesten
fundet vei til Trondhjem.
Det synes at være om høsten og den paafolgende vinter, at
pesten har raset værst i det vestlige Norge.
Strøm mener, at den tid, da pesten kom til Søndmør, var
1351, hvilket han slutter af den maade, hvorpaa den sorte død
der endnu i hans tid betegnedes MCCCLI, nemlig 1 rist, 3 pølser,
1 kløv og 1 spyd, hvilket tildels, men ikke ganske falder sammen
med det gamle latinske vers: Ros trum (M) Trivurstum (CCC)
Spidlongum (L) Mors erat atra.
Hvorledes pesten rasede i Romsdals amt, derom er der ikke
sikre historiske beretninger, men der er mange sagn om folketomme
bygder som Hjørundfjord og Sunnelven og om forladte gaarde;
omend sagnene er overdrevne, saa viser de vel sikkert, at ogsaa
disse bygder har været haardt hjemsøgt.
I 1442, da Erik af Pommern havde forladt sine riger og
boede paa Gotland, var der et rigsmøde i Lødøse (Vestergøtland)
for at vælge hans efterfølger Kristofer af Bayern.
I Lødøse mødte for Romsdalen Halvard Ommundssøn og for
Søndmør Sigurd Baardssøn; Nordmør var ikke repræsenteret. Det
udfærdigede dokument havde 36 segl, men kun søndmøriugens
og et til er bevaret.
Norge var imidlertid i 3 aar (1439—42) styret af Sigurd
Jonssøn som drotsete paa Erik af Pommerns vegne. Sigurd
forenede, som omtalt, paa sin haand Erling Vidkunssøns senere
spredte jordegods, deriblandt Giskegodset. Ved mødet i Lødøse
overdroges Romsdal som «pantelen» til Erlend Eindridessøn af
Losnaætten, en af de i Lødøse udnævnte riddere.
Af vigtighed for kjendskabet til amtets inddeling i
middelalderen og til geistlighedens jordegods er erkebiskop Aslak Bolts
jordebog.
Aålak var biskop fra 1428—50, og jordebogen antages at
være fra omkring aar 1442.
Tidligere (bind I, pag. 39—41, 50—-52, 56—60) er opregnet
de hundreder af brug, hvoraf der ydedes skat til erkebispen; flere
af disse afgifter er skjænkede som bod for forseelser.
Af det saakaldte «mikelskorn» skulde Romsdalen yde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
