Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1352
ROMSDALS AMT.
«Det hellige kors’ alter» i domkirken; Nordmør skattede til den
hellige Laurentius’ alter sammesteds og Søndmør til jomfru Marias
og Blåsi us’ (der nævnes 14 slige altere).
Paa visitatsreiser havde erkebispen ret til at opholde sig 4
nætter i Akerø, 6 i Veø og 3 i Grytten. At huse en saadan
kirkefyrste var i de tider kostbart; erkebispen havde ret til at
føre med sig et følge paa 100 mand, og undertiden synes han
at være kommen endnu mere mandsterk. I Romsdal og paa
Nordmør havde erkesædet sit meste jordegods.
Efter Aslak Bolt kom der to nordmøringer paa erke=
bispestolen i Trondhjem. Kannikerne i Trondhjems domkapitel
valgte nemlig magister Olav Throndssøn til erkebiskop, og han
tilhørte den anseede Aspeslægt paa Nordmor og havde i sine
yngre aar studeret længe i Rostock og Greifswald. Der var en
del vanskeligheder, før han blev anerkjendt af paven.
Olavs farfar var rigsraad og ridder Torald Sigurdssøn, som
eiede gods paa Vestfold og var gift med Adalis Erlingsdatter fra
Gudbrandsdalen. Han flyttede til Nordmør. Hans son Trond
havde to sønner, den ene den nævnte Olav Trondsson, som blev
valgt til erkebiskop i 1459 og døde i 1474.
Den anden søn var Ivar Trondssøn paa Aspen. Dennes søn
Gaule, studerede i Rostock og blev i 1474 erkebiskop efter sin
farbroder.
Erkebiskop Olav Trondssøn og hans broder Ivar, der boede
paa gaarden Aspen paa Nordmør, skjænkede i forening (i 1473)
noget jordegods, som de dels havde arvet efter sine forældre,
dels kjøbt af sin faster, fru Christina Toraldsdatter, til
domkirken for en tid af 30 aar, efter hvis udlob det skulde falde
tilbage til rette odelsmænd.
Dette skede dog ikke, og godset kom ind under et af kapitlets
præbender. Omsider paatalte dog en dattersøns søn af Ivar denne
sag og vandt den 1578.
Ivar Trondssøns søn Gaute indskreves 1462 ved Rostocks
universitet, hvor han allerede det følgende aar promoveredes til
magister. Derefter blev han kannik i Nidaros og har vistnok
staaet sin farbroder, erkebiskopen, meget nær, og han blev som
nævnt dennes efterfølger.
I de to aar, tronen stod ledig efter Kristiern I’s død i 1481,
optraadte Gaute som rigsvicarius ved et norsk raadsmøde i
Bergen 1481. Han kronede kong Hans i Trondhjem den 20de
juli 1483.
Kristiern II kaldte sig allerede i 1507 konge og optraadte
i Norge som arveherre. Han forlangte i Trondhjem at krones af
Gaute, men denne svarede nei: «vi har nok med en kronet konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
