Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1362
ROMSDALS AMT.
overfaldt Bernt Schrøder Jon med hug og slag paa Devold og
truede med at føre ham som fange med sig til Vaage, derefter
truede han ham med ladet bøsse i hans egen gaard paa Nes,
slog ham med et spyd, saa han laa halvdød, og mishandlede
hustruen. Begge fogder og Jon mødte i Trondhjem; Bernt
Schrøder hævdede, at skindet hørte kongen til, og erklærede, at Jon
havde trnet ham med en øks, men kunde iøvrigt ikke ganske
henegte sine voldsomheder. Herredagen, som præsideredes af
historieskriveren Arild Huitfeldt, dømte Bernt Schroder til mulkt
og erstatning.
Fogderne og præsteskabet søgte at udsuge bønderne, som en
afgjørelse af en herredag i 1578, ligeledes i Trondhjem, viser. Da
klagede romsdølerne over, at præsterne forlangte 1 ko, hvergang
en mand eller kvinde døde; i brudevielse Vs daler eller 1 vog
fisk; Vs pd. smør eller 1 pd. tisk i kirkegang; 1 pd. tisk i
offerere. Fogden plagede dem med «ombygsel» paa kronens gaarde
ved embedstiltrædelse og forlangte af dem hvert 3dje aar fra 6
til 10 daler af hver gaard. Herredagen henviste præster og fogder
til at følge lov og tidligere recesser og truede fogderne med straf,
hvis de overskred sin myndighed. Ogsaa over den forhøiede
afgift, «mikels-korn», til lagmanden blev der klaget, og lagmanden
paalagt ikke at kræve mere end sine forgjængere.
I 1604 under opholdet i Bergen paabød Kristian IV til
forsvar af kysten bygning af «skyttebaade» eller «skjærbaade» (galeier);
Romsdal skulde skaffe 1 og Nordmør 2. Man synes ikke at have
havt kyndighed i bygning af den slags fartøier, saa der blev
givet ordre til at hente bygmester fra Holland; en anden gang
heder det, at man kan lade dem bygge i Nederlandene. De
skulde have 60 mands besætning; en styrmand og 2 baadsmænd
skulde lønnes til at holde opsyn med dem. 1653 blev der i
Romsdal udskrevet skat til igjen at «anrette» skjærbaadene og
bringe dem paa fode, og der blev da gjort alvor af sagen. I
krigsaarene 1657—60 spillede disse fartøier en rolle som
transport-fartøier nordenfjelds, og et førte navnet «Romsdalen».
I aaret 1612 under Kalmarkrigen kom 300 mand skotske
leietropper under anførsel af Alexander Ramsay til Romsdalen for
derfra at drage tvers gjennem landet til Sverige. Efter
forskjellige tvistemaal mellem kongerne Kristian IV af Danmark-Norge
og Karl IX af Sverige udbrod Kalmarkrigen mellem disse riger
1611. Kong Karl døde 26de november 1611, og hans søn Gustaf
Adolf fortsatte krigen. Den danske konge havde fra begyndelsen
af krigen 18 000 mand fremmede leietropper i sin tjeneste, den
svenske derimod ganske faa, hvorfor Gustaf Adolf søgte
forsterkning udenfra. Han henvendte sig derfor til en høiere skotsk
officer, Sir James Spens of Wormiston, en eventyrer, der i 1610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
