Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1363 1
havde været i Stockholm som gesandt fra kong Jakob I af
England, og anmodede ham om i Skotland at hverve 3 000
leiesoldater og landsætte dem i Sverige omkring 1ste april 1612 ved
fæstningen Elfsborg nær det nyanlagte Gøteborg. Den sidste del
af planen blev umuliggjort paa forhaand, da danskerne indtog
Elfsborg og afskar „Sverige fra forbindelser sjøværts paa denne
kant. Da den engelske konge Jakob, Kristian IV’s svoger, fik
underretning om de svenske hvervinger, forbod han de samlede
troppers udskibning til Sverige. Men denne ordre kom forsent
til at hindre, at en liden trop paa 300 mand den 2den august
1612 seilede fra Skotland for at gaa iland paa Norges vestkyst
og derfra trænge frem gjennem landet til Sverige. Denne skare
af skotter lededes af oberstløitnant Alexander Ramsay, med bistand
af kapteinerne Henry Bruce, George Hay, James Monneypenny og
George Sinclair. Paa 2 skibe satte disse tropper over Nordsjøen
og ind i Romsdalsfjorden, hvor de omkring 20de august 1612
steg iland ved gaarden Klungnes, hvis eier Peder Klungnes blev
tvunget til at være deres veiviser, først ad de ubanede
bjergskrænter, myrer og skogstrækninger paa nordsiden af fjorden og
rundt Isfjorden til Nes, derfra opover Raumadalen og videre.
Ifølge statholder Envold Kruses indberetning drog de lempelig
frem i modsætning til datidens krigsbrug; det er ikke sandt, hvad
der berettes, naar det efter sagnet heder i Sinklarsvisen: De
skjændte og brændte, hvor de drog frem.
Skotterne opførte sig meget bedre end de norske og svenske
bønder, som tidligere havde gjort indfald i hverandres bygder.
En rapport, skrevet nogle uger senere, giver dem det skudsmaal,
at de aldeles intet havde «brændt, myrdet eller ødelagt hverken
udi Romsdalen eller udi Gudbrandsdalen, uden alene en dansk
mand, som bor paa Romsdalen, ved navn Søren Setnes. Fra
ham blev det opgivet, at de havde taget et skrin fuldt med
adskillige sølvsager, baade kander, belter og andet gjort sølv.
Bønderne i den tyndt befolkede Romsdal var for faa til at
vove modstand og manglede vaaben og anfører. Paa grændsen
mellem Romsdalen og Gudbrandsdalen, ved Bjørnekleven, frygtede
skotterne for overfald og satte derfor her tilfjelds, men kom ned
igjen paa Lesjeskogen. Saa fortsattes marschen uhindret til
fjeldpasset Kringen i Sel, hvor omkring 400 bønder under anførsel af
lensmændene i Dovre og Ringebu den 26de august 1612
tilintetgjorde omtrent den hele skare; af fangerne blev alle skudte
undtagen 18, hvoraf halvparten skal være forbleven i Norge. Denne
begivenhed er bleven fastholdt i folkesagnet, der i talrige
enkeltheder har udmalet skotternes voldsomme færd og bøndernes
tapperhed. I 1782 skrev digteren Edvard Storm sin berømte
Sinklars-vise, 1838 udgav præsten H. P. S. Krag «Sagn om slaget ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
