Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1365 1
fiender i trediveaarskrigen, paalagdes i skat halvparten af al
trælast for at kunne betale den fremmede rigmand Selins Marselius,
der gjorde forskud til orlogsflaadens udrustning.
1654 skulde hver fuld gaard i Romsdal (lVs spand) udrede
4 rdlr., og de storre gaarde forholdsvis. Hver fisker 3 rdlr., hvis
fisket slaar til, men det halve, hvis «det er slåp».
Indtægterne af told og skat af det hele len anvendtes til at
tilfredsstille kronens kreditorer, deriblandt Leonard Marselius i
Hamburg. 1655 anvistes aarlig 13 000 rdlr. af Trondhjems,
Nordmors og Romsdals told samt skatterne til dette øiemed. Hannibal
Sehested havde i sin statholdertid faaet oprettet et norsk
rentekammer, hvor told og skat opsamledes, og lensherrernes afgift
indbetaltes; han havde ligeledes udvirket, at ialfald halvdelen af
skatterne blev i landet og anvendtes til Norges eget behov, medens
resten gik til Danmark. Da han blev styrtet, ophævedes dette
forsøg paa at etablere et særskilt norsk finansstyre, men man
gik dog i Danmark ind paa, at skatterne forblev i Norge og
disponeredes af statholderen, medens lensafgiften og tolden gik
til Kjøbenhavn.
Tiden fra Kristian IV’s krige til suverænitetens indførelse i
1660 er vistnok den mest trykkende tid, den norske bonde har
havt. Tunge og overdrevne skatter tog frugten af hans arbeide
og møie, egennyttige og voldsomme lensherrer og fogder plagede
ham med utilbørlige paalæg. Skatternes fordeling var, hvis man
kan tro bøndernes forestillinger, som neppe altid er paalidelige,
yderst hensynsløs. I 1632 reiste kansleren Jens Bjelke og Pros
Knutssøn til Nørholm som kongelige kommissærer rundt for at
undersøge landets tilstand, og til dem klagede bønderne paa
Nordmør over den ulige skat, da de, der eiede gaarde til 1 spand
leie, maatte give lige skat med dem, der havde gaarde til 2 eller
4 spand. Fogderne plagede dem og bedrog dem.
Bønderne klagede videre over, at de ikke fik kjøbe, hvad de
behøvede, paa fremmede skibe. Fra Grip klagedes der over, at
de der havde større skat end de, som boede tillands. Sundalens
almue besværede sig over den lange og ulovlige skyds, der
paalagdes dem. Fogden vilde aldrig reise med mindre end 12 karle,
ofte maatte de drage indtil 13 mil med ham, baade tillands og
tilvands, og paa sin fod gaa tilbage, ligetil 3x/ä mil.
Ved freden til Roskilde 1658 afstod Fredrik III hele
Trondhjems len til de svenske, saaledes ogsaa Nordmør, medens
Roms-dalen, der almindelig havde udgjort et underlen, forsøgtes gjort
dem stridigt.
Efter Roskildefredens latinske tekst skulde Sverige have
Trondhjems len (præfectura) med tilbehør; Karl Gustaf fik saaledes
ikke Nordland og Finmarken, som han havde ønsket, men Roms-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
