Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1364
ROMSDALS AMT.
Kringlen» ; saavel her som i en gammel «Dalevise» gjøres den nævnte
kaptein George Sinclair til Skottetogets anfører. Han var en af de
skotske officerer, og faldt ved Kringen. Han blev begraven i
nærheden, ved Kvam kirke lidt söndenfor, hvor en stenstøtte
med indskrift endnu minder om hans fald. Thomas Michell har
ladet foretage undersøgelser i engelske, skotske og svenske arkiver
om dette tog og offentliggjorde resultatet i «History of the Scottish
Expedition to Nonvay in 1612», London 1886. En fremstilling af
Skottetoget efter folkesagnet og historien er udgivet af 0. Glafsen,
Molde 1877. Især til følgende steder i Romsdalen har sagnene
fæstet særlige bedrifter af bønderne eller skotterne: Klungnes
(Skothammeren), Torvik, Bjørga, Nes, Setnes, Aakesreiten, Fiva,
Eidet, Monge, Skiri, Kyllingkleven, Rødstølen, Bjørnekleven.
Sinclairs landgang i Romsdalen 1612 er fremstillet i et maleri
af A. Tidemand og M. Milller. Billedet gjengiver vistnok hverken
topografisk eller historislc virkeligheden. Det var landskabet, som
skulde være hovedsagen, fremstillingen af den historiske
begivenhed holder sig til Sinklarsvisens myte om skotternes «skjænding
og brænding» og lader dem landstige som ransmænd og
kvinderøvere; der er flygtende buskap og brændende gaarde, og den
lang-skjæggede koftemaud Peder Klungnes trues med bøssekolben af
bar-knæede skotter. Stedet, hvor landstigningen foregaar, er ikke
Skothammeren, men pynten mellem Veblungsnesbugten og
Rauma-mundingen, med naturtro udsigt vestover til Klungneskollen,
Stolene, Indfjordsfjeldene og en snip af Setnesfjeldet med Nuken.
Billedet fuldførtes 1876 og blev Tidemands sidste maleri, d. 1876.
Kristian IV’s og hans efterfølgers krige medførte adskillige
ekstraordinære paalæg. 1624 udgik skattebrev til betaling af
rigets gjæld: hver odelsbonde skulde betale Vs af sin rente, ingen
mindre end 5 daler.
Amtet har i det 17de aarhundrede ofte været hjemsøgt af
uaar, men har tildels havt stor hjælp i rigt fiske. Uaar var
1600, 1601 (det store dyre aar) og 1602, 1632, 1633 og 1634,
i 1635 rasede saa voldsomme storme, at 116 skibe skal være
strandet paa den norske kyst, 1673, 1674 og 1675, 1685, 1686
og 1687, 1691, 1692 og 1693, 1695, 1696 og 1697, 1740, 1741
og 1742. Naar kornet slog feil, indtraf af og til rigt sildefiske;
men regelen er ikke uden undtagelse, og aarrækken 1632—34 og
1691—93 var mislige aar baade tillands og tilvands. Rige aar,
som 1670 og 1684, var ofte ledsaget af en overordentlig streng
vinterkulde. I 1670 kunde man kjøre paa isen fra Stangvik til
Tingvold. Undertiden nævnes rækker af gode aar, saaledes 1670,
1671 og 1672, 1676, 1677 og 1678, 1688, 1689 og 1690, 1698,
1699 og 1700.
I 1645, da Kristian IV havde sluttet sig hemmelig til Sveriges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
