Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1370
ROMSDALS AMT.
den var til ulykke saa langt borte derfra, saa jeg frøs sterkt
midt i juli maaned, uagtet min med maar forede pels.»
Kristian VI kom til Norge i 1733 med sin dronning Sophia
Magdalena og svigermoder markgrevinde Sophia. De reiste fra
Trondhjem til Romsdalen i baade og mindre fartøier, uagtet de
havde en eskadre af orlogsskibe til disposition. Deu 29de juli
overnattede de i Fosen (Kristiansund). Dagen efter kom de til
Smørholm, hvor de «hjalp sig som de kunde».
Den Iste august kom de forbi Bud. «Paa fjorden var sterk
rulling, som foraarsagede de ey dismere sø-vand te ikke ringe
ineommodation.» De kom til Aalesund, hvor de maatte
proviantere andetstedsfra, da intet var at faa for penge.
Amtmand Worm indehavde amtmandsembedet i kort tid
(1729—31); hans eftermand Christian Soelgaaril (1731—42) boede
paa Moldvær i Borgund og blev gift med Anne Margrethe Høyer,
enke efter eieren af Giske, tolder Christen Sæd.
Soelgaards efterfølger Christian Ulrik Tønder var
stiftamts-skriver i Trondhjem til 1741, da han blev suspenderet for en
kassemangel paa 10000 rdlr. Den blev dækket af hans
kautionister, og Tønder «indflyede» til Hans majestæts naade for at
faa embedet igjen, hvortil stiftamtmand Nissen anbefalede ham,
da staten intet tab havde lidt, og han nu nok vilde tage sig
ivare; men saa blev han istedet amtmand i Romsdal 1742. Han
boede i Molde.
I midten af det 18de aarhundrede hjemsøgtes landet af en
række forfærdelige uaar.
1739 var høsten daarlig; de følgende aar 1740, 1741 og
1742 var der almindelig misvækst. Landet led frygtelig i denne
tid. Efter en streng vinter 1739 —1740 kom en mild vaar med
voldsomme oversvømmelser ; men den følgende sommer var kold.
Sygdom og dødelighed tiltog, og dødsfaldenes antal oversteg allerede
1740 fødslerne. Allerværst var det i 1742. For de to aar 1741
og 1742 var der i landet endog 3143b flere døde end fødte, og
det af en befolkning paa omtrent 700 000 mennesker.
I 1741 døde i Søndmør 430, medens der fødtes 318; i 1742
døde 541, medens der fødtes 504. Sæden blev ikke moden; paa
flere steder fortæredes den af orme, og nattefrost ødelagde, hvad der
var levnet; mange havde ikke engang nogen udsæd. Hoavlen slog
feil, saa at kvæget og især hestene omkom af mangel paa foder;
man tog sin tilflugt til mask, bark, rødder og blade for at friste
livet, flere døde af hunger, endnu flere af smitsomme sygdomme,
især blodsott, og ingen lægehjælp var at faa. De indre egne,
hvorhen det var vanskeligt at føre korn, led mest, og som for at
forværre elendigheden, trykkede et privilegium hele det
søndenfjeldske Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
