Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1371 1
Regjeringen havde i høi grad misbrugt sin magt ved at
udstede forordningen af 16de september 1735 (som først ophævedes
1788), hvorved det forbødes at indføre korn til Akershus og
Kristiansands stifter uden fra Danmark, uagtet dette endog i
almindelige aar neppe producerede nok til at forsyne de nævnte
distrikter.
Privilegiet blev "staaende; men man søgte at hjælpe ved en
kollekt i Danmark og ved at skaffe korn til salg for billig pris.
Kollekten var aldeles utilstrækkelig; den indbragte kun 14 000
daler, deraf gik efter biskop Herslebs raad halvparten til Akershus
stift, en fjerdepart til Trondhjems, og Bergens og Kristiansands
fik hver en ottendepart.
Af større vigtighed var kornforsendelsen, og den bidrog ikke
lidet til at afhjælpe den almindelige nød.
I 1741 androg stiftsbefalingsmand Nissen om, at sessionerne
ikke maatte afholdes for følgende aar paa grund af den ynkelige
tilstand i stiftet. Bønderne havde ikke til saakorn; der var
intet at faa, hvor sessionerne skulde holdes.
Sjøindrulleriugs-sessionen var alt indstillet.
Sjødistrikterne led imidlertid mindre end oplandene.
Regjeringen nedsatte ved plakat af 7de juli 1741 toldeu paa
fremmed korn til mellemrigsk told (d. e. told paa korn indført
fra Danmark), og bønderne fik tilladelse til at kjøbe fra
skibs-rummene; en ikke ubetydelig lettelse. Regjeringen sendte og
korn.
Til Nordmørs fogderi blev 1743 sendt 611 tdr. byg og 3 055
tdr. havre, til Romsdal 500 tdr. bjTg og 2 500 tdr. havre og til
Søndmør ligemeget.
Trondhjem, hvorfra de fremmede kornvarer alene skulde
hentes, var ude af stand til at hjælpe de fjernere liggende egne.
Skulde den lettelse, regjeringen tilstod, have betydning, maatte
handelsretten udvides der.
Ved fororordning af 29de juni 1742 flk omsider Molde og
Lille-Fosen eller, som det den gang ved matrikulfeil kaldtes,
Lillefosund fulde kjøbstadsrettigheder. Der kunde lades og losses
alle slags varer paa disse steder, og indbyggerne flk ret til at
handle med indenlandske og fremmede, som de maatte finde
bedst og tjenligst; derimod tilstodes clem ikke særegne privilegier
paa handel i deres respektive distrikter. Toldnedsættelsen
ophævedes allerede 1743, da man fandt, at landet var nogenlunde
vel forsynet, og det saa ud til et godt aar.
Aaret 1743 blev et godt aar; og da var misvækstaarene endt.
Mere end alle regjeringens foranstaltninger bidrog de rige
fiskerier til at formindske nøden i uaarene 1740—42. Aldrig
havde fiskerierne været saa rige og saa mange slags som i aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
