Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1377 1
Gerhard Schøning reiste i Norge i aarene 1773, 1774 og 1775
for «at opsøge og samle, hvad endnu kunde være at finde, enten
den norske historie eller vore oldsager og andre saadanne ting
vedkommende».
Paa Nordmor og i Romsdalen reiste han med biskop Gunnerus
paa dennes visitatsreiser høsten 1773. Da Gunnerus blev syg i
Kvernes og døde i Kristiansund 23de september 1773, blev reisen
afbrudt.
Amtmand Even Hammer virkede for ophævelsen af forbudet
mod tilvirkning af rundfisk i Romsdalen og paa Søndmør.
1 et møde paa Nørve 1778 gjennemgik Moldes repræsentanter
sagens historie og erindrede om, at rundfisken fra Romsdal havde
været en søgt handelsvare baade i Holland og Bergen, og at
opdagelsen af dens uskikkethed som handelsvare forst var
indtruffen, efterat Molde havde faaet kjøbstadsret og var begyndt
at drive fiskeeksport direkte til udlandet. Ved forbudet var
deres bedste marked, Holland, blevet ødelagt for dem. Det
gamle forbud mod tilvirkning af rundfisk ophævedes 26de juli
1781.
Even Hammer, der døde i aaret 1800, foranledigede
opret-relsen af et fond til hjælp for efterladte af forulykkede fiskere i
Romsdal fogderi, hvilken indretning erholdt kongelig approbation
ved reskript af 12te februar 1783. Ham skyldtes ogsaa det 1776
stiftede Romsdalske praktiske landhusholdningsselskab sin
tilværelse; dette selskab oprettede og opmuntrede til oprettelsen af
bogsamlinger og læseselskaber.
Paa Søndmør var der i 1760 misvækst, og bønderne, som
ellers i almindelige aar hjalp sig med korn, maatte efter Hans
Strøms udsagn kjøbe for 40—50 000 rdlr. i korn.
I 1770 var her stort uaar, ligesaa 1784, 1802 og 1803, og
atter 1808–-09 og 1812; uaarene ledsagedes af sygdom og stor
dødelighed, især i Edø, Aure og Stangvik.
Omkring midten af det 18de aarhundrede var man, som før
omtalt (pag. 852), begyndt at brænde tareaske i amtet, og dette
holdt paa at udvikle sig til en betydelig industri. Da fiskerierne
blev daarlige, gav man tangbrændingen skylden.
Man gav endog tangbrændingen skylden for det slette og
fugtige klima, en klage, der lød helt ind i Gudbrandsdalen.
Den 8de februar 1804 bemyndiges stiftamtmændene i
Trondhjems samt Bergens stift og amtmanden i Romsdal til at forbyde
tangbrænding paa enkelte steder. Amtmand Sommerfelt i Molde
havde dog ikke stanset brændingen i Nordmør, og i juni 1804
kom det til uroligheder, idet fiskerne tog sig selv tilrette og
forstyrrede arbeidet i tanggruberne paa Smølen; eieren, Johan
87 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
